5. juni 2020
For to år siden fejrede Helsingør Dagblad 150 års jubilæum med en stor folkefest. Her ses fhv. chefredaktør Klaus Dalgas, der hilser på nogle læsere, mens nuværende direktør og ansvarshavende chefredaktør Dorthe Carlsen ser til. Foto: Allan Nørregaard
For to år siden fejrede Helsingør Dagblad 150 års jubilæum med en stor folkefest. Her ses fhv. chefredaktør Klaus Dalgas, der hilser på nogle læsere, mens nuværende direktør og ansvarshavende chefredaktør Dorthe Carlsen ser til. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør Dagblad lukker måske med udgangen af april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør Dagblad lukker måske med udgangen af april
Opdateret 31. marts 2020 kl. 20:58
Helsingør - 31. marts 2020 kl. 20:15
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sidst på eftermiddagen tirsdag tikkede der en mail ind til de 25 medarbejdere på Helsingør Dagblad: North Media Aviser, som ejer avisen, vil skille sig af med den 152 år gamle avis og lukke den med udgangen af april, med mindre det lykkes at finde en køber. Lokalavisen Nordsjælland fortsætter som en del af Hovedstadens Mediehus.

I meddelelsen til medarbejderne hedder det, at baggrunden for beslutningen om salg eller lukning af Helsingør Dagblad er corona-krisen, som har ramt annoncesalget hårdt og yderligere forværret økonomien i den tabsgivende avis.

I en meddelelse fra koncernen står der:

- Det er en svær beslutning, som vi har truffet med smertelig bevidsthed om Dagbladets betydning for lokalområdet gennem 152 år. Vi har det seneste halve år øget investeringerne i digital udvikling og medierådgivning for at skabe en bæredygtig drift af Dagbladet, men corona-krisen har desværre fjernet grundlaget for de investeringer. Vi kan ikke forsvare at blive ved med at dække Dagbladets tab på bekostning af vores andre udgivelser, lyder det fra adm. direktør Lasse Wulff Hansen fra North Media Aviser A/S.

I meddelelsen hedder det videre, at North Media Aviser håber at kunne medvirke til, at Helsingør Dagblad med p.t. næsten 5.000 abonnenter på print og digital kan videreføres under et nyt ejerskab. Er det ikke muligt, påtænkes avisen lukket med virkning fra 30. april 2020. Ændringerne berører ikke Lokalavisen Nordsjælland, der udkommer hver uge i Nordøstsjælland i et oplag på 32.500. Lokalavisen Nordsjælland fortsætter som en del af det North Media Aviser-ejede Hovedstadens Mediehus, og fire medarbejdere på Lokalavisen Nordsjælland ventes at fortsætte i deres jobs.

Samtidig med den forventede rekonstruktion af aktiviteterne i Nordsjælland sker der en mindre tilpasning af medarbejderstyrken i Hovedstadens Mediehus. 6 stillinger - to i salg, to i redaktionen og to i prepress - nedlægges, hedder det i meddelelsen.

Helsingør Dagblad blev etableret i 1867 af en lokal borgergruppe. Første udgave udkom den 21. oktober 1867. I sin levetid har avisen flere gange været truet af lukning

North Media Aviser omsatte i 2019 for 94 mio. kr. og havde et driftsunderskud på 6 mio. kr.

For medarbejderne på Helsingør Dagblad kom gårsdagens meddelelse som et chok.

- Det blev officielt i eftermiddags, da vi fik en orienterende mail. På grund af corona arbejder vi hjemmefra og har derfor desværre ikke haft mulighed for at mødes. Det kunne vi ellers godt af brug for, fortæller journalisternes tillidsmand, Kirsten Moth.

Hun håber sammen med sine kolleger på, at der melder sig en køber, så avisen kan videreføres.

- Forretningen er jo inde i en god gænge med de investeringer, der er foretaget blandt andet på det digitale område. Det har givet et meget flot antal sidevisninger, som vi er både glade og stolte over. Så vi afventer en uddybning af den drastiske beslutning, siger Kirsten Moth.

I en leder i dagens avis skriver chefredaktør Dorthe Carlsen blandt andet:

- Vi har lige selv fået det at vide. Vi har ikke rigtig haft tid til at sunde os. Avisen skal snart sendes til tryk. Nettet venter. Vi er sendt til tælling. I morgen tænker vi fremad.

- Vi var stålsatte i troen på, at vi kunne udvikle og transformere os til en fremtid. Men det var før coronaen, konstaterer Dorthe Carlsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?