25. august 2019
Queen Machine er parat til at fortrylle publikum med alle Queens udødelige sange på Havnefronten til sommer. Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

Queen Machine er parat til at fortrylle publikum med alle Queens udødelige sange på Havnefronten til sommer. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havnefest med Queen Machine

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havnefest med Queen Machine
Helsingør - 15. december 2018 kl. 20:13
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Queen Machine og Gasbox fyrer den af til den store sommerkoncert på Havnefronten den 29. juni.

I år var det C.V.Jørgensen og Sort Sol, der optrådte ved sommerkoncerten på Havnefronten, og i august lagde Kim Larsen & Kjukken Helsingør og omegn for sine fødder med en koncert, der skulle blive en af hans sidste. 6000 overværede den, og der skal nok også komme i tusindvis af koncertgængere, når Queen Machine og Gasbox spiller et brag af en sommerkoncert lørdag den 29. juni.

Queen Machine sætter gang i den helt store fest med klassikere som We will Rock You, Bohemian Rhapsody og alle de andre store hits fra det legendariske rockband. Aftenen fuldendes af de lokale knægte fra Gasbox, der leverer en smuk og nostalgisk hyldest til Kim Larsen.

Sommerkoncerterne på havefronten i Helsingør er efterhånden blevet en lun tradition. Den orange-røde aftensol på Kronborg Slot, som afløses af lysshowet fra den store scene, står stadig i frisk erindring fra tidligere års koncerter, og i år bliver ingen undtagelse. Der er lagt op til sommerens første store fest, og aftenhygge i vandkanten, når Queen Machine og Gasbox spiller en hitparade som perler på en snor.

Ti års succes

I ti år har Queen Machine med stor succes begejstret publikum på danske såvel som udenlandske scener med storslåede og medrivende koncertoplevelser. Med deres store kærlighed og respekt for Queens musik har de fem musikere fra Queen Machine skabt et univers omkring Queens musik, hvor der er plads til store følelser og også en overraskelse eller to. I lighed med originalerne består Queen Machine af mesterlige musikere og ikke mindst en karismatisk frontmand. Storsyngende Bjarke Baisner er uden sammenligning Danmarks bedste, ja måske hele Nordeuropas bedste bud på Freddie Mercury.

Respekt for Larsen

Gasbox spiller og synger med stor respekt sangene, som har gjort Gasolin til Danmarks største rockband gennem tiderne - og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. Danmarks bedste Kim Larsen-sanger er i front, når de giver publikum en koncertoplevelse fyldt med nostalgi, intensitet og personlig indlevelse.

Billetterne koster 295 kr., og billetsalget er startet på www.kuto.dk.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede