Handicap-besparelser: Overlader vigtigt ansvar til familien

<p>9,6 millioner. Så mange penge skal Helsingør Kommune spare på Social- og Beskæftigelsesområdet, hvis budgettet for 2019 ikke skal løbe løbsk. Derfor har forvaltningen udarbejdet en række spareforslag på området, der blandt andet kan få betydelige konsekvenser for kommunens borgere med handicap. De foreslår blandt andet at afskaffe muligheden for ferie for beboerne på kommunens botilbud, at reducere udgifterne til ledsagelse til borgere med handicap samt at lukke værestedet Liv.</p>