24. juli 2021
The Foxcave er en forestilling, der beskæftiger sig med den erotiske drift af mennesket. Den har premiere i den gamle brandstation i Svingelport  på mandag den 26. juli.
The Foxcave er en forestilling, der beskæftiger sig med den erotiske drift af mennesket. Den har premiere i den gamle brandstation i Svingelport på mandag den 26. juli.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grænseoverskridende erotisk teater i den gamle brandstation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grænseoverskridende erotisk teater i den gamle brandstation

Teatergruppen Sew Flunk Fury Wit beskægtiger sig med menneskets begær i forestillingen The Foxcave.

Helsingør - 20. juli 2021 kl. 09:19

Nøgne kroppe i mudder, reb surret fast om kødet, safter, honning og en soprans lokkende og sukkende vokal i mørket. Publikum kommer med på en omsluttende rejse i The Foxcave, en nedlagt brandstation i Helsingør. I denne sanselige, labyrintiske og illusoriske verden, bor De Besatte, en gruppe af individer, der hver især har lukket sig inde i jagten på at få tilfredsstillet deres erotiske begær.

I dagene fra den 26. til den 31. juli kan man opleve forestillingen i den nedlagte brandstation i Svingelport. Den er blevet til i et samarbejde med Helsingør Teater og Passage Festivalen.

The Foxcave beskæftiger sig med den erotiske drift i mennesket og er skabt af et internationalt hold af skuespillere, performere og musikere.

Det vi ikke vil kendes ved

- Forestillingen beskæftiger sig med menneskets begær, særligt det, vi ikke vil kendes ved, og indeholder blandt andet en stor del kinbaku - den japanske bondageteknik, udført af professionelle riggere. Vi arbejder med mantraet; du er først sat helt fri, hvis du er bundet.

- Det er en smuk, sanselig, interaktiv tværæstetisk oplevelse, der inviterer publikum til at glemme sig selv i et tidsløst univers, der er ekstra aktuelt efter halvandet år med corona, hvor mange af os har været fanget i hovedet og glemt kroppen for en stund, hedder det i oplægget til The Foxcave.

Sew Flunk Fury Wit arbejder i hybride genrer som hyper-reelt dukketeater og poetisk dramatisk performance og har tidligere været nomineret til en Reumert.

Erotisk besættelse

Om forestillingen siger instruktør Jesper Pedersen:

The Foxcave tematiserer den del af menneskets seksuelle driftsliv, som handler om den erotiske besættelse. Der hvor vi ikke kan nøjes med at have sex efter nogle fælles regler, men hvor begæret overtager fornuften, hvor magtbalancen mellem menneske og natur vendes på hovedet. Den historie er vigtig i en tid, hvor vi diskuterer frihed og seksualitet.

Forestillingen følger en gruppe mennesker, De Besatte, som har lukket verden ude for at udforske deres indre besættelser. Det er en form for kollektiv, der står sammen om at dyrke deres erotiske besættelser og fantasier.

Forestillingen, som spiller klokken 21, er støttet af Statens Kunstfond, Koda Dramatik, Augustinus Fonden og Knud Højgaards Fond. Billetter på helsingorteater.billetten.dk

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022