20. august 2019
Cecilie Leth-Nissen og Olivia Grønborg Skousen har begge gået til golf i mange år. For dem er det som med andre fritidsinteresser: De bruger meget tid på det, fordi de elsker det og er gode til det. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Cecilie Leth-Nissen og Olivia Grønborg Skousen har begge gået til golf i mange år. For dem er det som med andre fritidsinteresser: De bruger meget tid på det, fordi de elsker det og er gode til det. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Golfstjerner funklede til Kronborg Masters

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Golfstjerner funklede til Kronborg Masters
Helsingør - 18. juli 2019 kl. 17:08
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med benene godt placeret i jorden og med kroppen lænet let ind over bolden, gjorde han sig klar til at trække køllen. Med ét blev stilheden, der ellers kun lod sig forstyrre af fuglenes fløjten, afbrudt af kølens hårde, men stadig helt præcise slag.

- Det var et virkelig godt slag, det der, lød det anerkendende fra Helsingør Golf Clubs formand, Lars Svejstrup, der stod klar til at sende de mange elitespillere ud på greenen til årets store rangliste-turnering for juniorer- og ynglinge-spillere, Kronborg Masters.

Det var Emil Fuhr fra Helsingør Golf Club, der netop havde sendt bolden langt udover træningsstepperne, og nu ventede prøveslag fra modstanderne Mads Langkilde fra Furesø Golfklub og Filip Bendix fra The Scandinavian, inden de sammen skulle ud på den 18 huller lange bane, hvor det virkelig galt.

- Vi er alle sammen kommet for at vinde, hvad ellers?, spurgte Mads Langkilde med et stort smil, inden han tilføjede, at det også efterhånden var blevet en tradition for ham at deltage i Kronborg Masters.

- Det er en gammel turnering, som er hyggelig at være en del af, og så er det også bare altid sjovt at gå til turneringer.

God forberedelse
For at blive klar til den store turnering havde de tre elitespillere gennemgået banen nøje forud for dagen, og med en tre til fem timers lang træning hver dag, var de godt forberedt.

- Der kan være meget stor forskel på banerne, græsset og den hastighed boldene kommer med. Derfor er det en god idé at afprøve den inden. Det har jeg også selv gjort, forklarede Emil Fuhr, der dog ellers kender banen særdeles godt.

- Det er jo min hjemmebane, så jeg ved, hvordan den er, men derfor er det alligevel godt at have spillet den igennem, fortalte han.

EM-vindere
Med hele 87 elitespillere fra hele landet er Kronborg Masters en af de helt store golfturneringer for både kvinder og mænd.

Blandt de kvindelige deltagere var de to landsholdspillere 16-årige Olivia Grønborg Skousen fra Helsingør Golf Club og 16-årige Cecilie Leth-Nissen fra Hjortespring Golfklub, der begge havde set frem til at spille med i turneringen.

- Det er altid dejligt at spille på hjemmebane. Det er ligesom med en fodboldbane, man kender forholdene, og det kan der være gode fordele i, lød det fra Olivia Grønborg Skousen inden hun gik på banen.

Sammen med det danske landshold har Olivia Grønborg Skousen og Cecilie Leth-Nissen netop vundet europamesterskabet i golf.

- Vi er særdeles stolte af deres flotte resultat, fortalte Lisa Drevsholt, sportschef i Helsingør Golf Club.

Velkommen til de unge
Ved årets Kronborg Master var også helt unge spillere ned til U14 inviteret med for at opleve, hvordan det er at spille med i en eliteturnering.

- Det kan være rigtig svært at komme ind i eliteturneringerne, så derfor har vi inviteret U14-drengene med. Mens de ældre spillere spiller to runder på hver side af frokosten, så spiller de yngste kun med før frokost, fortalte Lisa Drevsholt.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede