12. juli 2020
Helsingør Dagblad skal for fremtiden ikke længere layoutes på redaktionen på H.P. Christensens Vej. Foto: Andreas Norrie
Helsingør Dagblad skal for fremtiden ikke længere layoutes på redaktionen på H.P. Christensens Vej. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyringsrunde rammer Helsingør Dagblad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyringsrunde rammer Helsingør Dagblad
Helsingør - 26. maj 2020 kl. 15:00
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør Dagblad skal som del i en større sparerunde, der også rammer ugeaviser i København, sige farvel til fire fastansatte medarbejdere. 50 bude kan miste deres job.

Der kommer nu til at ske betydelige forandringer på Helsingør Dagblad og ugeavisen Nordsjælland efter virksomheden er blevet overtaget af den nye ejer hos Jysk Fynske Medier, som købte avishuset i Helsingør af børsnoterede North Media i en større handel, der også omfattede 8 ugeaviser i København organiseret i Hovedstadens Mediehus.

arrow Læs også: DEBAT: Flere skal tilbage i job

Tirsdag gik koncernens viceadministrerende direktør Bjarne Munck ud i en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at selskabet afskedigede i alt 21 medarbejdere i de to selskaber.

Branchemedierne Mediawatch.dk og Journalisten.dk skriver, at fyringsrunden i Helsingør omfatter to fastansatte journalister og yderligere to redaktionelle medarbejdere, der arbejder freelance for avisen. Derudover bliver fire medarbejdere i salg og administration afskediget.

- Det er altid en trist dag, når vi skal sige farvel til så relativt mange kolleger i hele huset. Vores er lille. Vi var kun 28 mennesker. Det er en sort dag på den måde, siger journalisternes tillidsmand Kirsten Moth til Journalisten.dk

Omvendt glæder tillidsmanden sig over, at de nye ejere fortsat har planer for og ambitioner for avisen, der for bare lidt over en måned siden var i fare for at blive lukket.

Baggrunden for fyringerne i redaktionen er udover et lokalt sparemål på 840.000 kroner årligt også, at redigeringen eller layoutet af avisen for fremtiden skal ske fra Jysk Fynske Mediers såkaldte printcentral, som ligger i Esbjerg. Her bliver koncernene øvrige aviser som Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten også gjort klar til tryk.

50 budstillinger i fare

Helsingør Dagblad bliver i dag uddelt af et korps på 50 bude, og disse bude kan også risikere at miste deres opgaver. Således oplyser viceadministrerende direktør Bjarne Munck til Mediawatch, at man er i de afsluttende overvejelser om at lade distributionen overgå til Bladkompagniet. En sådan overtagelse vil i så fald ske med virkning fra 1. juli.

arrow Krisemøde: Byrådet vil have ram på ledigheden
08. juni 2020 kl. 20:10 Opdateret: kl. 16:03
arrow Coronakrise: BL Frygter flere ghettoer
04. juni 2020 kl. 04:08 Opdateret: kl. 22:37
arrow Kommunens akademikere hårdt ramt af corona-ledighed
03. juni 2020 kl. 04:16 Opdateret: kl. 17:16
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?