26. januar 2021
Frederikke Kirkegård Rask fra Frem Hellebæk Gymnastik blev kåret til ?Årets Træner? 2020. Foto: Daniel Odborg, DGI
Frederikke Kirkegård Rask fra Frem Hellebæk Gymnastik blev kåret til ?Årets Træner? 2020. Foto: Daniel Odborg, DGI
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederikke er årets gymnastiktræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederikke er årets gymnastiktræner
Helsingør - 24. november 2020 kl. 20:30

Glæden og stoltheden lyste i ansigtet på Frederikke Kirkegård Rask, da hun på DGI Nordsjællans årsmøde tirsdag aften fik overrakt prisen som "Årets Træner".

arrow Læs også: Pletskud: Frederikssund Esport løber med titlen som Årets initiativ

Den engagerede træner blev overrasket af Kai Ravn, bestyrelsesmedlem hos DGI Nordsjælland, der dukkede op til en træning med et af Frederikke Kirkegård Rask' hold.

Frederikke Kirkegård Rask er træner for de tre ungdomshold Kids, Junior og New Style Hip-Hop samt to voksenhold med navnet Dancing Queens i idræltsforeningen Frem Hellebæks gymnastikafdeling.

Hun brænder så meget for idræt, at hun ugentligt tager den lange tur fra København, hvor hun for nogle år siden begyndte sin uddannelse, til Nordsjælland for at være træner.

Medlemmerne på ungdomsholdene, såvel piger som drenge, elsker at deltage i Frederikkes hold og mange af dem har troligt fulgt alle hendes hold - helt fra deres spæde ungdom op til teenagealderen.

I år foreslog Frederikke opstart af et dansehold for voksne, et tilbud hun følte, der manglede til byens voksne.

Det blev vedtaget, og Frederikke markedsførte det på exceptionel vis i de lokale Facebookgrupper i Ålsgårde samt Frem Hellebæk Gymnastiks Facebookside.

Interessen var enorm. Gymnastikforeningen blev overvældet af den enorme tilslutning, som var meget større end forudset, og tilmeldingerne overskred den planlagte halkapacitet.

Til Frem Hellebæk Gymnastiks enorme glæde foreslog Frederikke, at hun kunne stå i spidsen for hele to voksenhold om aftenen, hvor der var plads i hallen, og det blev så resultatet.

- Sikke et overskud, vi er bare overvældet af hendes engagement, lyder det i indstillingen.

Men det stopper ikke her. Siden 2014 har Frederikke også brugt sin sparsomme fritid på kreativ markedsføring af såvel foreningens ungdomshold, voksenhold samt ikke mindst de DGI-opvisninger, som foreningen deltager i.

Frederikke har kreeret den skønneste Facebookside, hvor hun løbende holder sine hold ajour med billeder og videoer af deres seancer

Med prisen som "Årets Træner" følger en check på 5.000 kr.

arrow Idrætten lige nu i en ulidelig spændetrøje
24. november 2020 kl. 20:30 Opdateret: kl. 13:05
arrow Fjerbold handler også om netværk
24. november 2020 kl. 20:30 Opdateret: kl. 13:04
arrow DGI spiller med blind makker
24. november 2020 kl. 20:30 Opdateret: kl. 16:05
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?