15. oktober 2019
Egebæksvangkoret synger forårssange i Mørdrup kirke.
Egebæksvangkoret synger forårssange i Mørdrup kirke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forår med Egebæksvangkoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forår med Egebæksvangkoret
Helsingør - 23. maj 2019 kl. 16:17
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Egebæksvangkoret inviterer på en forårskoncert tirsdag den 28.maj kl.19.30 i Mørdrup Kirke, der nu er korets domicil. Der er gratis adgang.

Koret, der tæller 35 sangere og siden 2017 er blevet dirigeret af kongelig operasanger Lisa Tjalve, har sammensat et program, hvor første afdeling er med populære danske forårs- og sommersange. 'Morgensang' fra Gades 'Elverskud', 'Majsang' af Kuhlau, 'En yndig og frydefuld sommertid' af Svend S.Schultz og 'Natten er så stille' af Weyse.

'Chrysillis' med tekst af Kingo er fra 1600-tallet, men nyere sange er også med: Bjarne Haahrs 'Kirsebærblomster', Sebastians 'Vårvise' og Aske Benzons 'Lyse nætter' med tekst af Alberte Winding. Et svensk indslag er 'Sommersalme' af W.Åhlén med dansk tekst af Johannes Johansen.

Koncertens sidste afdeling er engelsksproget med 'Look to the day' af John Rutter, 'That's what friends are for' af Burt Bacharach, 'A better world to live in' af Walter Jurman og 'What a wonderful world', som Louis Armstrong gjorde til et verdenshit.

Pianist Edwin van den Berg vil undervejs spille Grieg og Gershwin, og publikum vil kunne bidrage i fællessangene 'Jeg ser de bøgelyse øer' og 'Du danske sommer, jeg elsker dig'. Koncerten vil vare ca. 1 time.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede