

Se billedserie
Bestyrelsen i rederiet har valgt at udnævne Kristian Durhuus til ny administrerende direktør. Han efterfølger Jens Ole Hansen.
Den 15. juni får ForSea Ferries ny administrerende direktør. Det oplyser færgerederiet i en pressemeddelelse torsdag morgen.
Kristian Durhuus efterfølger Jens Ole Hansen, der har fungeret som midlertidig administrerende direktør for ForSea Ferries siden februar, og som nu vil fortsætte i stillingen som driftsdirektør, også kendt som COO.
Siden 2011 har Kristian Durhuus været COO for Københavns Lufthavn. Tidligere har han siddet i ledende stillinger i en lang række større organisationer blandt andet LSG Lufthansa Service og G4S. Han har en kandidatgrad i Business Economics & International Management fra Copenhagen Business School.
ForSea Ferries sejler ForSea-færgerne mellem Helsingør og Helsingborg.
I 2019 sejlede ForSea syv millioner mennesker over Øresund.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her