17. februar 2019
Et tidligere borgermøde i Helsingør-Hallen.
Et tidligere borgermøde i Helsingør-Hallen.
Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkemøde skal sætte gang i Vision 2030

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkemøde skal sætte gang i Vision 2030
Helsingør - 22. januar 2019 kl. 03:58
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vision 2030 skal være en plan, der sætter den overordnede retning for de næste 12 års udvikling af velfærd, uddannelse, børn og unge, kultur, erhvervsudvikling, natur, miljø og mange andre ting.

Byrådet i Helsingør inviterer borgere og virksomheder til at komme med ideer og forslag til Vision 2030, og det arbejde sker frem til sommerferien.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 23. februar klokken 10-16, hvor kommunen afholder et stort folkemøde i Helsingørhallen. På folkemødet kan man gå frem og tilbage mellem paneldebatter, hvor man blandt andet kan opleve fagfolk fra landets kultur-, erhvervs- og uddannelsesinstitutioner, foreninger, fonde og virksomheder og flere andre.

Mød blandt andet Esben Danielsen (Roskilde Festival, Lokale og Anlægsfonden), kunstner Carsten Dahl og iværksætter Lennart Lajboschitz (grundlægger af Tiger-butikkerne) i plenumdebatten om »Livskvalitet og fællesskaber«, eller bliv klogere sammen med for eksempel DOLL / Gate 21 og Dansk Elbilalliance i debatten om natur, miljø og bæredygtig byudvikling, fortæller kommunen i en pressemeddelelse, der også nævner, at folkemødet gør det muligt at få et indblik i ny teknologi som robotter og kunstig intelligens og møde talrige foreninger og virksomheder.

- Helsingør kommune er interessant og det gør, at vi kan udvikle nye byområder og tiltrække endnu flere borgere og udvikle erhvervslivet i endnu højere grad ligesom vi kan udbygge uddannelsesområdet. Vi kan se, at det virker med en langsigtet strategi, som vi alle arbejder efter. Vi skal have en ny vision og derfor åbner vi op for så mange ideer som muligt, så vi sammen ser fremad og formulerer visionen for de næste mange år, udtaler Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør Kommune.

Syv temaer for Vision 2030
Byrådet har samlet mange års erfaring, resultater og bud på fremtidige udfordringer sammen til syv temaer - hvor løsningerne og vejen derhen er til åben diskussion:

Uddannelse: hvad skal være til stede for at være en attraktiv uddannelsesby?

Erhvervsudvikling, iværksætteri og innovation: Hvad skal erhvervslivet i kommunen leve af i 2030?

Børne- og ungeliv: Hvad karakteriserer et godt børne- og ungeliv i 2030?

Livskvalitet og fællesskaber: Hvad karakteriserer en fremtid, hvor alle har høj livskvalitet og bidrager til fællesskabet?

Natur, miljø og bæredygtig byudvikling: hvordan sikrer vi, at udviklingen i kommunen sker på en grøn og bæredygtig måde?

Kultur: Hvilke potentialer for kommunen har en fortsat satsning på kulturområdet?

Ny teknologi: Hvordan kan digitalisering, robotter og andet teknologi støtte kommunen i 2030?

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk