28. september 2021
Det er vigtigt at få flyttet idrætsbygningerne fra Sommariva i 2023, hvis ikke det skal påvirke byudviklingsplanerne og salgsprisen negativt, lyder det fra forvaltningen. skydebanen ligger i dag i en bygning mellem tennishallerne og jernbanen.  Foto: Andreas Norrie
Det er vigtigt at få flyttet idrætsbygningerne fra Sommariva i 2023, hvis ikke det skal påvirke byudviklingsplanerne og salgsprisen negativt, lyder det fra forvaltningen. skydebanen ligger i dag i en bygning mellem tennishallerne og jernbanen. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flytningen af skydebane bliver flere millioner dyrere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flytningen af skydebane bliver flere millioner dyrere

Den stort anlagte flytning af idrætsaktiviteterne fra Sommariva-området på Nordre Strandvej i forbindelse med byggeriet af det nye og omdiskuterede 1. divisionsstadion på Gl. Hellebækvej ser nu ud til at blive næsten 2,6 millioner kroner dyrere.

Helsingør - 04. august 2021 kl. 04:10
Af Andreas Norrie

Den stort anlagte flytning af idrætsaktiviteterne fra Sommariva-området på Nordre Strandvej i forbindelse med byggeriet af det nye og omdiskuterede 1. divisionsstadion på Gl. Hellebækvej ser nu ud til at blive næsten 2,6 millioner kroner dyrere.

arrow Læs også: Nu skal højden på omstridt byggeri endeligt besluttes

Det kom frem på det seneste byrådsmøde, hvor den fremtidige placering af den nuværende indendørs skydebane på Blokhusvej var på dagsordenen. Skydebanen, der ejes af Helsingør Salonskytteforening, skal nemlig ligesom tennishallerne fjernes omkring år 2023. Planerne er gennem tiden blevet skubbet noget, og senest har kommunen og DBU lavet en aftale om, at Danmarks fodboldlandshold kan træne på det gamle stadion til og med 2023.

I forhold til salget af grundene langs Nordre Strandvej til boligformål er det vigtigt, at alle bygninger på strækningen fra Blokhusvej og mod syd kan fjernes samtidig, og det var en del af baggrunden for, at et stort flertal i byrådet på det seneste møde sagde ja til en plan for flytningen af skydebanen, der altså bliver noget dyrere end først antaget. For i anlægsplanen for 2023 var der allerede for afsat 7,16 millioner kroner til byggeri af en ny skydebane. Imidlertid er forvaltningen kommet frem til, at et realistisk budget for byggeriet af et anlæg som det eksisterende er cirka 2.560.000 kroner dyrere - altså 9.720.000. Det skyldes blandt andet udgifter til eksempelvis støjundersøgelser og generelt stigende byggepriser. Pengene skal findes ved budgetforhandlingerne.

Vil opføre udendørs bane

I forhold til en placering af skydeklubben, så var det oprindeligt planen, at skydeklubben skulle placeres på GL. Hellebækvej ved det nye stadion ligesom tennis- og badmintonhallen. Men siden er det besluttet, at den bevaringsværdige badmintonhal på vandsiden af Strandvejen skal blive stående, og udvides med indendørs tennisbaner. Noget der - indtil videre - er afsat 53 millioner kroner til.

Skydeklubben selv foretrækker en placering på Løvdalsvej i udkanten af Helsingørs erhvervsområde, hvor der blandt andet også bliver spillet amerikansk fodbold i klubben Kronborg Knights.

Her ønsker skydeklubben også ved siden af den nye bygning at opføre en udendørs skydebane betalt med egne midler.

Kommunens forvaltning anerkender i den forbindelse, at det gør en placering på Løvdalsvej langt mere egnet, da det i alle tilfælde ikke ville kunne lade sig gøre på Gl. Hellebækvej.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at der vil blive givet en tilladelse til en udendørs skydebane, da det kræver en lang række tilladelser på grund af støjgener.

Byrådets flertal valgte da også at godkende en placering på Løvdalsvej.

Alle partier på nær EL valgte at stemme for forvaltningens indstillinger.

arrow DEBAT: Det nye forslag til Stadiongrunden
14. september 2021 kl. 08:17 Opdateret: kl. 15:29
arrow DEBAT: Nytænk stadiongrunden på Nordre Strandvej
26. august 2021 kl. 06:13 Opdateret: kl. 16:07
arrow Flere stadion-millioner er et ønske til budgettet
11. august 2021 kl. 06:44 Opdateret: kl. 15:12
Stemmer du til kommunalvalget i år?