22. oktober 2021
Byggeriet af Helsingørs 1. divisionsstadion har været ramt af budgetoverskridelser, konkurs og en række fejl og mangler. Her ses hegnet, der væltede i pinsen. Forude venter en flere etaper lang forbedring af arealerne omkring stedet. Foto: Christopher Valeur
Byggeriet af Helsingørs 1. divisionsstadion har været ramt af budgetoverskridelser, konkurs og en række fejl og mangler. Her ses hegnet, der væltede i pinsen. Forude venter en flere etaper lang forbedring af arealerne omkring stedet. Foto: Christopher Valeur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere stadion-millioner er et ønske til budgettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flere stadion-millioner er et ønske til budgettet

Omgivelserne er alt andet end indbydende omkring Helsingørs nye 1. divisionsstadion, lyder det fra Idræts- og Fritidsudvalget.

Helsingør - 11. august 2021 kl. 06:44
Af Andreas Norrie

Det er ud til, at den samlede regning for Helsingørs uheldsramte 1. divisionsstadion på Gl. Hellebækvej bliver yderligere et par millioner kroner dyrere.

arrow Læs også: DEBAT: At flytte et stadion

I alle tilfælde har et enigt Idræts- og Fritidsudvalg godkendt et ønske til dette års budgetforhandlinger om, at der bliver fundet kroner 3,5 millioner kroner til at gøre noget ved området omkring det nye stadion. Det fremgår af referatet af udvalgets seneste møde.

Baggrunden er ifølge forvaltningens sagsfremstilling at:

- I dag fremstår forpladsen ikke imødekommende for publikum og andre brugere af stadion. Konsekvensen er, at området som helhed virker ufærdigt og uden samhørighed til stadionbygningen.

Ligeledes bliver det bemærket, at området generelt fremstår som ubeplantede.

Kun 1. etape

Det fremgår af sagsfremstillingen, at der er lavet en større plan for udearealer og omgivelser, som omfatter fire etaper. Budgetønsket fra udvalget på 3,5 millioner kroner er således kun den første etape.

Den første del af projektet omfatter udover en generel forskønnelse af særligt forpladsen også en såkaldt motionstrappe, et snoet stiforløb mellem ambulancevejen og forpladsen. Der skal ligeledes asfalteres et område til eksempelvis madboder, laves en samlet cykelparkering samt etableres handicapparkeringspladser.

Ifølge forvaltningen, så vil der ikke være yderligere udgifter til driften af stadionet ved at føre den først etape ud i livet.

Renovering af stor hal

På listen over udvalgets ønsker til næste år budget er også en modernisering af Helsingørhallerne, som er nærmeste nabo til stadionet. Ønsket lyder på 3 millioner kroner, som skal gå til en gennemgribende renovering af omklædningsrum og badefaciliteter. Derudover er det ønsket, at Hal 1, der er kommunens eneste opvisningshal, skal moderniseres, så den kan bruges til flere formål.

Det største anlægsønske på listen er dog en modernisering af Helsingør Svømmehal. Der er allerede på den nuværende og gældende anlægsplan afsat 88 millioner kroner over det kommende år til en udvidelse med en ny svømmehal bygget i forbindelse med den eksisterende på Borgmester P. Christensens Vej. Anlægsønsket fra udvalget handler om en renovering af den nuværende svømmehal. For år 2022 lyder ønsket på 5 millioner kroner og for 2023 lyder ønsket på 20 millioner kroner. Det er håbet, at renoveringen kan foregå samtidig med byggeriet af den nye svømmehal.

En del af investeringen i renoveringen vil give store besparelser i forhold til energi og CO2. Det gælder særligt en udskiftning af ventilationsanlægget til 4 millioner kroner.

arrow Nu skal højden på omstridt byggeri endeligt besluttes
19. september 2021 kl. 04:40 Opdateret: kl. 16:15
arrow DEBAT: Det nye forslag til Stadiongrunden
14. september 2021 kl. 08:17 Opdateret: kl. 15:29
arrow DEBAT: Nytænk stadiongrunden på Nordre Strandvej
26. august 2021 kl. 06:13 Opdateret: kl. 16:07
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?