17. oktober 2018
Sommarivaområdet er på 110.000 kvadratmeter og omfatter blandt andet FC Helsingørs nuværende fodboldstadion. Foto: Allan Nørregaard
Sommarivaområdet er på 110.000 kvadratmeter og omfatter blandt andet FC Helsingørs nuværende fodboldstadion. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire firmaer har vist interesse for store strandvejs-grunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire firmaer har vist interesse for store strandvejs-grunde
Helsingør - 11. oktober 2018 kl. 04:15
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Henvendelserne fik forvaltning og politikere til at overveje proces for udviklingen af Sommariva-området.

Det var på baggrund af henvendelser fra entreprenør- eller ejendomsudviklingsfirmaerne REKA Gruppen, Friis & Moltke Arkitekter, Konabora I/S og MT Højgaard, at forvaltningen tilbage i juni måned i år bad politikerne i Helsingør om at påny tage stilling til processen for salg og bebyggelse af Sommariva-grundene. Det fremgår af en aktindsigt i sagen. Overvejelserne gik blandt andet på, hvorvidt man kunne lade et privat selskab lave en udviklingsplan kombineret med en forkøbsret - et forslag, som endte med at blive forkastet.

arrow Læs også: Ren manipulation
Klar til at købe grund

Selskabet REKA Gruppen med hovedsæde i Horsens skriver i en mail til Centerchef Michael Christensen, Center for Økonomi og Ejendomme, at firmaet er interesseret i at udvikle en tæt-lav boligbebyggelse og købe hele grunden syd for Nordre Strandvej.

Arkitektfirmaet Friis & Moltke Architechts skriver i en mail, at man er i dialog med meget interesserede investorer, og at man meget gerne påtager sig opgaven med at lave en udviklingsplan for området. Det fremgår af aktindsigten, at henvendelsen fra MT Højgaard var af mere overordnet og generel karakter. Det sidste selskab, som har vist interesse for grundene, som ligger på begge sider af Nordre Strandvej, er Konabora I/S, som er ejet af den fynske ejendomsinvestor Borris Tangaa Nielsen og den lokale advokat Ken Torpe Christoffersen, som sammen har været med til at revitalisere Hotel Marienlyst, som ligger lige i nærheden.

Ingen pris

I de henvendelser, som avisen har fået indsigt i bliver der ikke givet nogen decideret vurdering af grundenes værdi.

Diskussionen om planprocessen endte med, at der ikke blev ændret på princippet om en arkitektkonkurrence og borgerinddragelse. Til gengæld blev det understreget, at det ikke måtte ende med et helt urealistisk udfald af arkitektkonkurrencen. Derfor har Byrådet besluttet, at der skal afsættes 250.000 kroner i tillægsbevilling til indkøb af eksterne rådgivning, som skal sikre, at planen kan føres ud til livet.

arrow Sommariva: Flertal i udvalg afviser at ændre plan
20. juni 2018 kl. 09:39 Opdateret: kl. 09:39
arrow Lad ejendomsudvikler betale ny lokalplan
08. juni 2018 kl. 04:38 Opdateret: kl. 14:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk