4. august 2021
Sct. Mariæ kirkes organist Søren Gleerup Hansen arrangerer den internationale orgelfestival.
Sct. Mariæ kirkes organist Søren Gleerup Hansen arrangerer den internationale orgelfestival.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festivalkoncerter i Sct. Mariæ kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festivalkoncerter i Sct. Mariæ kirke
Helsingør - 19. juli 2021 kl. 09:49

For 35. gang er Sct. Mariæ kirke denne sommer vært for en international orgelfestival, hvor en række af de fremmeste organister kommer og spiller.

Orgelfestivalen bliver indledt onsdag den 21. juli, hvor Nicolò Sari fra Venedig kommer og spiller musik af Andrea Gabrieli, Heinrich Scheidemann, Bernardo Pasquini, Dietrich Buxtehude og Johann Sebastian Bach.

Næste onsdag den 28. juli er det Giulio Mercati fra Schweitz, der giver koncert.

Til festivalkoncerterne fortolker nogle af de bedste danske organister og fremragende udenlandske solister nogle af de største værker for orgel.

- Sct. Mariæ Kirkes orgel har for længst fundet sin plads på det europæiske orgellandkort over historisk inspirerede instrumenter. Det egner sig fantastisk til realiseringen af det tidlige repertoire og byder på en fantastisk klangpalet. Men det er ikke kun gjort med instrumentet. Også det rum som instrumentet skal klinge i, er afgørende, fastslår kirkens organist og festivalarrangør, Søren Gleerup Hansen .

- Sct. Mariæ Kirke er en perle, både arkitektonisk og akustisk. Kom og lyt til fantastisk orgelmusik, spillet på et unikt instrument af nogle af de bedste organister, lyder opfordringen.

Der er gratis adgang til samtlige koncerter, som alle begynder klokken 20.

Onsdag den 4. august er det Manuel Tomadin, Italien, der medvirker, onsdag den 11. august Søren Gleerup Hansen, Sct. Mariæ kirke og festivalen slutter onsdag den 18. august med Aude Heurtematte, Paris, ved Buxtehude-orgelet.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?