17. november 2018
Mette Dansøn er daglig leder af Familietjenesten, som netop har fået Helsingør Stifts Initiativpris.Foto: Presse
Mette Dansøn er daglig leder af Familietjenesten, som netop har fået Helsingør Stifts Initiativpris.Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familietjenesten hædres for det gode fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familietjenesten hædres for det gode fællesskab
Helsingør - 17. oktober 2018 kl. 20:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Familietjenesten i Vestervang kirke når ud til mange.

Hver måned mødes op mod 100 mennesker i Vestervang kirke for at spise sammen, og det har de gjort siden 2005, hvor Helsingør Familietjeneste så dagens lys.

Hanne Storebjerg var initiativtager til projektet i 2005, og nu har det fået Helsingør Stiftsråds Initiativpris 2018.

- Det betyder utrolig meget for os, at vi har vundet. Jeg er især glad for det på vegne af de frivillige og brugerne, for det er en stor anerkendelse af det gode fællesskab, de deltager i, forklarer Hanne Storebjerg.

Fællesspisningen er rygraden i Helsingør Familietjeneste. Den tredje onsdag om måneden mødes en stor flok af mennesker: unge og gamle, gammeldanskere og nydanskere, ressourcestærke og ressourcesvage. Der er tidligere konfirmander, babysalmesangsforældre, ældre og flygtninge i gruppen; folk kommer fra Rwanda, Uganda, Kenya, Venezuela og Italien, men de fleste er danskere.

Mette Dansøn er leder af Familietjenesten, og hun har som regel også sin egen familie med til arrangementerne.

- Hvis det ikke er godt nok til os, er det heller ikke godt nok til vores brugere. Vi skal ikke lave noget for nogle andre; vi skal lave det sammen. Kun når vi er sammen, er det ægte integration og fællesskab, lyder det fra Mette Dansøn.

Dørene åbner kl. 16 til kreativ hygge, hvor børnene eksempelvis laver blomsterdekorationer eller klipper servietter. Der er som regel et tema for familiegudstjenesten. Sidste gang var det engle, Mikkelsdag og skiftedag. Næste gang kommer der et fængselskor. Og efter gudstjenesten får deltagerne et billigt måltid mad sammen.

Økonomisk trængt
Og det betyder noget, at maden er både god og billig, siger Hanne Storebjerg, der i dag er fængselspræst i Horserød, men stadig sidder i bestyrelsen. Hun har været med i Familietjenesten helt fra begyndelsen, og for hende er det tydeligt, at der er flere og flere, der har det trangt økonomisk i dag.

- Dem mener jeg vi er forpligtede til at hjælpe. I dag forventer de fleste, at kirken hjælper mennesker i nød. Men det netværk, der følger med, er lige så vigtigt. Mange af vores brugere har ikke deres familie tæt på. De står alene med ansvaret for børnene og er både ensomme og har svært ved at finde aflastning. forklarer Hanne Storebjerg

Diakoni i medvind
Stort behov
Gennem de 13 år, hvor Hanne Storebjerg har arbejdet med Familietjenesten, har hun oplevet en stigende opmærksomhed på det kirkelige omsorgsarbejde, både fra kirken selv og fra det omgivende samfund.

- Vi har også fået lettere ved at skaffe midler fra kommunen. De vil gerne samarbejde med os, og de kan også sagtens se, at der er et stort behov.

Ud over den månedslige fællesspisning arrangerer Familietjenesten også biografture, byttemarkeder og sommerferier for familierne. De mange aktiviteter er bl.a. støttet af Helsingør Kommune og Helsingør Menighedspleje.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk