8. maj 2021
Skolen i Bymidten-projekten, som er et af kommunens dyreste anlægsprojekter, bestod af såvel renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri. Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

Skolen i Bymidten-projekten, som er et af kommunens dyreste anlægsprojekter, bestod af såvel renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Er Byskolen landets bedste renovering?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Byskolen landets bedste renovering?
Helsingør - 22. marts 2021 kl. 05:24

Helsingør Byskole eller Skolen i Bymidten, der oprindelig er opført i 1886, har gennemgået en omfattende renovering, der har givet bygningerne nyt liv. De nye rammer giver plads til en moderne undervisning i traditionsrige og historiske lokaler.

Målet med renoveringen har været at udnytte de eksisterende bygningers kvaliteter optimalt, så de eksisterende etager, loftrum og kælderlokaler tilsammen danner et oplevelsesrigt miljø uden at miste deres karakter. Derfor er blandt andet facaderne på eksisterende bygninger så urørte som muligt, netop for at fremhæve skolens kulturarv.

Godt indeklima

Bygningens rumlige volumener har været en fordel i renoveringens forbedring af indeklimaet. For at bevare de karakteristiske højloftede rum med højtsiddende vinduer, er der arbejdet med trykkammerventilation, der har forbedret luftkvaliteten markant. I forlængelse af dette er der også blevet taget højde for det akustiske indeklima i de højloftede lokaler, og derfor er alle loftflader aktive lydabsorbenter.

Til hyldest og inspiration

Renoveringen af Byskolen er med i konkurrencen om at vinde Renoverprisen 2021, der går til det bedste renoveringsprojekt i Danmark. Udover at få æren af at kunne kalde sit projekt for Danmarks bedste renovering, modtager vinderen også en check på 100.000 kr.

- Med Renoverprisen vil vi hylde og anerkende de mange renoveringsprojekter, som forbedrer og fornyer vores bygninger. Det er et vigtigt arbejde og en stor indsats, der bliver lagt af alle dem, som står bag de enkelte projekter. siger Lars Axelsen, som er adm. direktør i Grundejernes Investeringsfond, der sammen med Realdania står bag Renoverprisen, i en pressemeddelelse.

Mere end renovering

Det er dog ikke alene det gode håndværk og den kreative idé, som prisen hylder. For at komme i betragtning skal de renoverede bygninger også have fokus på bæredygtighed, funktionalitet og være med til at bidrage positive til både brugere og omgivelser:

- Med prisen vil vi gerne sætte fokus på, at en god renovering kan bidrage til meget mere end det rent bygningsmæssige. Det handler derfor ikke kun om at forlænge bygningens levetid. En god renovering kan, uanset bygningstype og gennem lokal forankring, også være et bæredygtigt bidrag - både socialt, økonomisk, miljømæssigt og kulturelt," siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Vinderen af Renoverprisen kåres ved en årlig prisfest i september.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?