24. juni 2018
Politiet har holdt kortene særdeles tæt ind til kroppen i sagen om det drabelige slagsmål blandt unge, som fandt sted natten til lørdag. Sagen kom først til offentlighedens kendskab i forbindelse med grundlovsforhøret onsdag ved Retten i Helsingør. Således oplyste Nordsjællands Politi ikke om sagen ved de daglige pressemøder, hvor Frederiksborg Amts Avis deltager. Foto: Camilla T. Schrøder
Politiet har holdt kortene særdeles tæt ind til kroppen i sagen om det drabelige slagsmål blandt unge, som fandt sted natten til lørdag. Sagen kom først til offentlighedens kendskab i forbindelse med grundlovsforhøret onsdag ved Retten i Helsingør. Således oplyste Nordsjællands Politi ikke om sagen ved de daglige pressemøder, hvor Frederiksborg Amts Avis deltager. Foto: Camilla T. Schrøder
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu en teenager fængslet for øksevold: - Det var selvforsvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en teenager fængslet for øksevold: - Det var selvforsvar
Helsingør - 14. juni 2018 kl. 21:19
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 17-årig dreng blev torsdag varetægtsfængslet i grov sag fra Hornbæk Plantage.

Der var tale om en helt almindeligt udseende 17-årig, som iklædt jeans og sort hættetrøje torsdag formiddag blev fremstillet ved et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

arrow Læs også: Teenagere fængslet: Angreb jævnaldrende med økse

Den unge mand, som er fra Gribskov Kommune, var blevet anholdt tidligere på dagen klokken 07.45. Ved grundlovsforhøret blev han blev sigtet for vold af særlig grov og rå karakter.

Mere præcist blev han sigtet for sammen med to 18-årige mænd, der onsdag blev varetægtsfængslet i samme sag, at have overfaldet en jævnaldrende teenagedreng, og hugget ham i hoften med en økse, og forsøgt at ramme den forurettedes hoved med samme økse.

Offeret var ifølge sigtelsen også blevet slået flere gange med et PVC-rør.

Episoden fandt sted natten til lørdag, 9. juni, på Sauntevej ved Nordre Strandvej. Et område, som ligger inde i Hornbæk Plantage.

Blev selv angrebet
I retten nægtede den 17-årig sig skyldig i sigtelsen for grov vold, oplyste hans beskikkede forsvarer Trygve S. Nielsen.

Den unge mand erkendte, at han havde været på stedet, men forklarede, at det var en af de allerede fængslede i sagen, som derimod angreb ham sammen med en gruppe unge. Derfor var han sammen med en anden gruppe nødt til at forsvare sig selv.

På trods af, at der ifølge politiet nu ikke længere er nogen medgerningsmand på fri fod, så valgte dommeren at lukke dørene på begæring af anklager Christina Grue. Hun argumenterede for, at de to allerede varetægtsfængslede var kommet med helt anderledes forklaringer i sagen, og der stadig manglede en betydelig efterforskning, hvor en lang række vidner fra nærområdet skulle afhøres.

Frederiksborg Amts Avis protestrede mod dørlukningen.

På begæring af forsvarer Trygve S. Nielsen blev der også nedlagt navneforbud i sagen.

Den 17-årige blev varetægtsfængslet i 13 dage således at varetægtsfængslingen udløber samtidig med de to andre fængslede, som begge er fra Helsinge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk