25. juni 2021
Søren Blæsbjerg er professor, og forsker i socialforvaltningsret ved Aalborg Universitet. Pressefoto: Aalborg Universitet
Søren Blæsbjerg er professor, og forsker i socialforvaltningsret ved Aalborg Universitet. Pressefoto: Aalborg Universitet
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekspert: Alvorlig mange fejl i handicapsager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert: Alvorlig mange fejl i handicapsager

Selvom Helsingør Kommune i 2020 havde en lavere omgørelsesprocent sammenlignet med året forinden, så er professor i socialret Søren Blæsbjerg bekymret over tallene.

Helsingør - 06. maj 2021 kl. 20:07
Af Trine Lønbro Nielsen
arrow Læs også: S-profil: Kig til andre kommuner i kampen for at nedbringe fejl

Når der sker fejl i sagsbehandlingen ude i kommunerne er det alvorligt. Fejlene kan betyde, at borgerne ikke får den hjælp, som loven giver dem ret til, og det bliver således et brud for deres retssikkerhed. Sådan lyder budskabet fra professor i socialret ved Aalborg Universitet Søren Blæsbjerg.

Han har kigget på Ankestyrelsens opgørelse over afgørelser fra Helsingør Kommune, og ifølge ham er der grund til bekymring - særligt over de høje omgørelsesprocenter på henholdsvis 58 procent i 2019 og 50 procent i 2020.

- Jeg synes, at det er høje tal, især når man kigger på afgørelserne § 100-sagerne (sager om merudgifter). Her bliver hele 61,5 procent af sagerne omgjort og blandt andet set i lyset af, at det er steget, mener jeg, at det er alvorligt. Man skal jo tænke på, at det er mennesker, der er i en periode ikke får den hjælp, som de ifølge lovgivningen har krav på, fortæller han og tilføjer, at det er særligt alvorlig, fordi der med stor sandsynlighed er endnu flere sager med fejl, og fordi hovedpersonerne i disse sager er borgere, der i forvejen kan have nok at kæmpe med, og derfor ikke altid selv har ressourcerne til klage over kommunens afgørelser.

- Der er et markant mørketal. Der bliver foretaget stikprøver i sagsbehandlingen i Ankestyrelsens praksisundersøgelser, der viser, at der også er fejl i sager, der ikke ender hos Ankestyrelsen. Herudover har Embedsværket analyseret området og er kommet frem til, at mennesker med kognitive udfordringer sjældent klager over afgørelserne. Der kan også være mange der ikke har overskuddet til at klage. Det er derfor ikke til at sige, hvor mange fejl, der reelt sker, lyder det fra Søren Blæsbjerg.

Et kompleks problem

Det er langt fra kun Helsingør Kommune, der bakser med høje omgørelsesprocenter sammenlignet med landsgennemsnittet på 42,4 procent.

Også i Fredensborg, Allerød og Egedal er omgørelsesprocenten omkring eller over 50 procent. Her er det naturligvis relevant at have for øje, at de reelle tal er forholdsvis lave, og at en omgørelse fra eller til kan give et stort udsving i procenten - ikke desto mindre er omgørelserne en indikation på, at der sker alvorlige sagsbehandlingsfejl i kommunerne.

Men hvorfor opstår de fejl i sagsbehandlingerne? Det spørgsmål kan være svært at give et entydigt svar på, fortæller Søren Blæsbjerg, der peger på, at socialområdet er et kompleks system, hvor faglighed, tidspres og økonomi er tæt forbundet.

- Der er ikke kun én årsag til, at der sker fejl i sagsbehandlingerne i kommunerne. Det kan skyldes mange ting blandt andet manglende kompetencer, for mange sager eller økonomi.

Ulovligt at gå til kanten

For Søren Blæsbjerg er der ingen tvivl om, at særligt økonomien er med til at gøre området mere mudret.

Mange kommuner er pressede økonomisk når det kommer til socialområdet, og det kan være et incitament for nogle kommuner til at gå til kanten, simpelthen fordi der er penge at spare ved at lade sager ende i Ankestyrelsen.

- Kommunerne har nogle økonomiske rammer, som den skal holde sig inden for. Når borgerne klager over en afgørelse får de ikke hjælp i den periode, hvor klagen bliver behandlet hos Ankestyrelsen. Hvis borgerne senere får medhold kan det være en besparelse for kommunen, hvis det eksempelvis er en naturalydelse som hjemmehjælp, da man ikke kan få hjemmehjælp med tilbagevirkende kraft. Der kan være kommuner, der går til kanten, selvom det er ulovligt, idet kommunerne skal give den hjælp som borgerne har ret til, fortæller han.

Selvom socialområdet er en kompleks størrelse er der ifølge Søren Blæsbjerg ingen tvivl om, hvor ansvaret for at mindske fejlene i sagsbehandlingen ligger. Folketinget har naturligvis et ansvar for at sikre, at der bliver tilført penge nok til kommunerne, men i sidste ende, er det kommunalbestyrelsen og ledernes ansvar at nedbringe antallet af fejl.

- Man kan nok aldrig helt undgå fejl, men man har et ansvar for at nedbringe dem som leder og kommunalbestyrelse, siger han.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?