19. oktober 2018
I  kan man i  efterårsferien kan man opleve M/S Museet for Søfarts nye maritime legeunivers, Drømmeskibet. Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

I kan man i efterårsferien kan man opleve M/S Museet for Søfarts nye maritime legeunivers, Drømmeskibet. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efterår for sømænd af alle slags

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efterår for sømænd af alle slags
Helsingør - 12. oktober 2018 kl. 15:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I efterårsferien fra den 15. oktober til den 21. oktober er der masser af maritime aktiviteter i M/S Museet for Søfarts nyåbnede 400 kvadratmeter store legeunivers, Drømmeskibet.

På selve Drømmeskibet - en fortolkning af et motorskib fra 50'erne - kan man holde udkig i stævnen, gå under dæk, kravle ind i maskinrummet, laste og losse og sætte gang i maskintelegrafen. Der vil være masser af plads til at løbe, røre og sanse.

Lav dit eget drømmeskib

Ved siden af Drømmeskibet finder man sømandsværkstedet, og i efterårsferien vil besætningsmedlemmer fra skoleskibet Danmark og Georg Stage holde workshops. Her kan man bl.a. prøve at lave det helt rigtige knob, bygge drømmeskibe og ting med reb og sejl.

I sømandsværkstedet kan man også få masser af maritime genstande, som eksempelvis tågehorn, vindmåler og kompas, mellem hænderne, synge med på klassikere i sømandskaraoke, klæde sig ud som kaptajn eller fyrbøder og lege ordlege. Og så kan man gyse ved synet af en rigtig havfrue.

Kom om bord på Fyrskibet

Der er også mulighed for at komme om bord på Fyrskibet i Helsingør Havn og få et indblik i et stykke dansk søfartshistorie. Med sin museumsbillet kan man udforske skibet over og under dæk og blive klogere på skibets historie undervejs. Og man kan besøge maskinrummet, hvor der er rottejagt for dem der tør, og messen med tegneaktiviteter.

Drømmeskibet og resten af museet er gratis for børn.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk