

Se billedserie
En del af de samme personer, som natten til lørdag var involveret i slagsmål og knivstikkerier i Kvistgård og senere samme nat i Helsingør, skabte natten til søndag utryghed på Nordvej i Helsingør, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen lørdag aften klokken 20.57 og sendte en del patruljer til stedet.
Flere af personerne forsøgte at stikke af, hvilket lykkedes for nogle, mens andre blev anholdte. Her kunne politiet altså konstatere, at man havde at gøre med en del gengangere fra natten til lørdag.
10 unge mænd i alderen 23 til 33 år blev frihedsberøvet og løsladt gennem natten til søndag. Politiet formoder, at der var optræk til ballade, som man fik bremset ved at hive flere af personerne med på politigården til en overnatning.
Som det fremgår af billederne til artiklen, så foregik anholdelserne ikke kun på Nord-og Sydvej i boligområdet Nøjsomhed, men også på parkeringsplads ved Borupgårdskolen i Snekkersten cirka 1,5 kilometer derfra. Som det ses er politiet kampklædt, og er mødt talstærk frem.
Kilder beskriver personerne, som politiet gik efter, som voksne og "hårdkogte".
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her