19. september 2019
Stormøde i protest mod arbejdsforholdene og 3,3 millioner kroner til vikarer om måneden. Der er udfordringer nok for Rikke Bundgaard, som tiltræder som ny hjemmeplejeleder den 1. oktober.
Stormøde i protest mod arbejdsforholdene og 3,3 millioner kroner til vikarer om måneden. Der er udfordringer nok for Rikke Bundgaard, som tiltræder som ny hjemmeplejeleder den 1. oktober.
Foto: Jørgen True/Studie-E
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter kaotisk år: Ny leder starter i hjemmeplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter kaotisk år: Ny leder starter i hjemmeplejen
Helsingør - 12. september 2019 kl. 09:37
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har været et tumultarisk år for hjemmeplejen. Nu er Helsingør Kommune parat med en ny leder, som tiltræder den 1. oktober.

Rikke Bundgaard bliver ny leder af hjemmeplejens 500 medarbejdere. Hun kommer med 15 års ledererfaring fra ældre og sundhedsområdet og har gode resultater med blandt andet trivsel og sygefravær.

arrow Læs også: Nødråb: Pengene mangler til de svageste

- Mine vigtigste værktøjer er positive relationer og råderum for alle til at yde deres bedste og føle sig som en vigtig og værdsat del af organisationen. Jeg har et roligt sind og en slags "det skal vi nok finde ud af"-attitude, siger Rikke Bundgaard.

Et hårdt år

Det er ikke just en velsmurt maskine, som Rikke Bundgaard snart får ansvaret for. Den tidligere leder af hjemmeplejen, Hanne Munk, fratrådte sin stilling denne sommer efter måneders kritik. Det skyldes blandt andet en stigende utilfredshed fra medarbejdere, borgere og pårørende omkring forholdene i hjemmeplejen. Ansatte i hjemmeplejen indkaldte i august til stormøde i protest mod arbejdsforholdene. Der er blandt andet omtrent 60 fuldtidsstillinger, som fortsat er ubesatte - og det har givet flere overarbejdstimer og sygefravær for hjemmeplejens ansatte samt medført et stort merforbrug af vikarer. Helsingør Kommune har forsøgt at vende den negative spiral med hastebesparelser, effektiviseringer og et øget fokus på rekruttering og ledelse, men det er indtil videre ikke lykkedes. Frederiksborg Amts Avis kunne tidligere i septembers fortælle, at hjemmeplejen i Helsingør bruger 3,3 millioner kroner om måneden på vikarer.

Lang erfaring

Rikke Bundgaard kommer med en baggrund som leder, hvor hun var områdeleder hos Plejecenter Engholm i Allerød fra 2012 til 2013. Dernæst var hun områdeleder i tre år i Plejecenter Skovhuset i Hillerød. Og hun kommer nu fra et job som konstitueret hjemmeplejeleder i Københavns Kommune, hvor hun har været siden 2018. Hun har derudover været myndighedsleder i Københavns Kommune fra 2016 til 2019.

Det er nu op til Rikke Bundgaard at vende den negative spiral i hjemmeplejen.

- Rikke har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen af hjemmeplejen, både i forhold til nye synsvinkler i forhold til borgernes behov, trivsel for medarbejderne og blik for andre måder at sammensætte medarbejdergrupper og planlægning på, og så er hun vant til at styring og økonomisk balance er forudsætninger der skal være på plads, siger centerchef Margrethe Kusk Pedersen.

arrow Flere påbud til hjemmeplejen
05. september 2019 kl. 09:52 Opdateret: kl. 09:52
arrow Bruger 3,3 millioner på vikarer i hjemmepejen om måneden
05. september 2019 kl. 04:02 Opdateret: kl. 11:15

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede