25. oktober 2021
Supermarkedet bliver bygget på denne mark foran det nyere byggeri Kvistgårdhusene, hvor beboerne i øvrigt ifølge høringssvarene er delte i forhold til supermarkedet. En del af beboerne synes ikke om, at man bygger på et grønt område, som ligger lige op til bebyggelsen. Foto: Allan Nørregaard
Supermarkedet bliver bygget på denne mark foran det nyere byggeri Kvistgårdhusene, hvor beboerne i øvrigt ifølge høringssvarene er delte i forhold til supermarkedet. En del af beboerne synes ikke om, at man bygger på et grønt område, som ligger lige op til bebyggelsen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter hård debat: Byråd giver Rema 1000 lov til at bygge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter hård debat: Byråd giver Rema 1000 lov til at bygge
Opdateret 28. april 2016 kl. 06:32
Helsingør - 27. april 2016 kl. 13:51
Af Andreas Norrie

Lokalplanen for Rema 1000 på Hornbækvej er nu endeligt vedtaget. Stadig massiv utilfredshed i konservativ byrådsgruppe, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Hvem bestemmer planlægningen i Helsingør Kommune ?

Nu varer det ikke længe før Rema 1000's ejendomsudviklingsselskab kan gå i gang med at opføre et nyt Rema 1000-supermarked, en selvbetjeningstank og en rundkørsel i krydset Hornbækvej/Kongevejen. For på byrådsmødet mandag godkendte et stort og bredt flertal nemlig lokalplanen for projektet endeligt, og således kan beboerne i Kvistgård nu endelig - ligesom beboerne i kommunens andre større bysamfund - købe ind i deres hjemby.

Imod lokalplanen stemte Christian Holm Donatzky(R), og de fire konservative byrådsmedlemmer Lisbeth Læssøe, John Calberg, Per Tærsbøl og Morten Westergaard. Alle de nævnte var ikke modstandere af et supermarked i Kvistgård men af en placering ved en indfaldsvej, som blandt andet måske kan koste brugsforeningen i Tikøb livet.

Købt af supermarked?
Hårdest i kritikken var Morten Westergaard(K).

- Vi har i forvejen talt om at lave en rundkørsel på Hornbækvej på grund af trafikken, og så kommer et firma og tilbyder at betale den kvit og frit, det ser ud som om, at man kan købe sig til en tilladelse, sagde Morten Westergaard, og hentydede til det faktum, at ejendomsudviklingsselskabet noget usædvanligt selv betaler den rundkørsel, som er en del af lokalplanen.

De to konservative byrådsmedlemmer Anders Drachmann og Michael Mathiesen deltog ikke i afstemningen, da de tidligere forløbet var blevet erklæret inhabile i sagen på grund af deres forskellige opgaver for eller interesser i Espergærde Centret, hvis omsætning sandsynligvis bliver negativt påvirket af åbningen af lavprisbutikken i Kvistgård.

arrow Bring livet tilbage til Kvistgård
23. november 2015 kl. 10:18 Opdateret: kl. 10:20
arrow Rema 1000 for hvis skyld ?
20. november 2015 kl. 10:04 Opdateret: kl. 10:04
arrow Lokalplan for omstridt supermarked er klar
07. november 2015 kl. 07:14 Opdateret: kl. 12:21
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?