9. august 2020
Gro Frank Rasmussen er festivalleder for NORD. Foto: Christian Stæhr
Gro Frank Rasmussen er festivalleder for NORD. Foto: Christian Stæhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter corona: NORD bliver den første store litteraturbegivenhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter corona: NORD bliver den første store litteraturbegivenhed
Helsingør - 07. juli 2020 kl. 09:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingørs litteraturfestival NORD 18.-19. september bliver den første store begivenhed i litteraturens verden siden nedlukningen. Flere scener, nye formater, færre billetter i salg og ekstra forholdsregler sikrer gennemførelsen og deltagernes tryghed.

Efter et halvt års usikkerhed, afventen og holden bolde i luften er det nu blevet muligt at afholde dette års NORD - Nordisk Litteraturfestival, og at kunne invitere til to dage med litteraturoplevelser med nogle af de mest interessante forfattere og kunstnere fra Norden på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør.

arrow Læs også: NORD-festival: Ny bog viser forfatternes skabelsesproces

For at sikre forfatternes og publikums tryghed for unge som ældre, har festivalen taget en række initiativer, der sikrer større afstand mellem publikum, herunder at åbne en ny scene på Museet for Søfart, fortæller festivalleder Gro Frank Rasmussen.

Årets NORD bliver en mere eksklusiv oplevelse end normalt, idet vi for at sikre trygheden, sætter færre billetter i salg. Den nye scene på søfartsmuseet bidrager også - ikke bare med mere plads - men også som en ekstra oplevelse til festivalen. Vi er utroligt glade for, at det kan lade sig gøre at afvikle NORD i år. VI har oplevet under Corona-nedlukningen, hvordan kulturen bringer os sammen, så det føles ekstra vigtigt netop i år at bidrage til at skabe fælles oplevelser gennem litteraturen.

NORD - Nordisk Litteraturfestival 2020 får besøg af forfattere og kunstnere fra hele Norden, heriblandt svenske Linda Boström Knausgård, norske Dag Solstad og finske Kjell Westö. Vi får også besøg af Tove Janssons niece Sophia Jansson i år, hvor den første bog om Mumitroldene kan fejre 75-års jubilæum. Derudover kan vi nu melde ud, at bogen VÆRKSTEDER af Jeppe Bangsgaard bliver udgivet i forbindelse med festivalen. Bogen giver et indblik i store nordiske forfatteres forhold til det at skrive. Den viser blandt andet nye sider af Helle Helle, Naja Maria Aidt og Lina Wolf, som besøger NORD i anledning af udgivelsen.

Som boldene begynder at lande, præsenteres programindholdet på nordfestival.dk.

40 forfattere

På festivalen kan man opleve det bedste inden for den nordiske litteratur, de største talenter og den litteratur, der har slidstyrke som en klassiker. Igen i år præsenterer festivalen op til 40 forfattere og kunstnere fra hele Norden. Det er Helsingør Kommunes Biblioteker, der står bag festivalen og det er femte gang, at NORD løber af stablen.

På nordfestival.dk er der mere information om program og billetter.

arrow Stor kontant anerkendelse af nordisk litteraturfestival
28. maj 2020 kl. 19:42 Opdateret: kl. 15:23
arrow 12 procent flere besøgende til litteraturfestivalen NORD
17. september 2019 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:04
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?