24. maj 2019
Den ene af weekendens to dræbte blev sidste år varetægtsfængslet her ved Tingsrätten  Helsingborg i forbindelse med et mord i det kriminelle miljø. Han blev dog siden løsladt. Beviserne var ikke tilstrækkelige vurderede anklagemyndigheden.  Foto: Andreas Norrie
Den ene af weekendens to dræbte blev sidste år varetægtsfængslet her ved Tingsrätten Helsingborg i forbindelse med et mord i det kriminelle miljø. Han blev dog siden løsladt. Beviserne var ikke tilstrækkelige vurderede anklagemyndigheden. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbeltmord rystede Helsingborg i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbeltmord rystede Helsingborg i påsken
Helsingør - 24. april 2019 kl. 03:41
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag var der stadig ingen anholdte efter et brutalt dobbeltmord, som fandt sted ved midnatstid natten til søndag.

Her blev to mænd på 26 og 27 år fra Landskrona fundet dræbt af skud i en personbil på en parkeringsplads i bydelen Frederiksdal i det nordøstlige Helsingborg.

Ifølge Helsingborgs Dagblad blev drabene med det samme klassificeret som en »særlig hændelse« af politiet, hvilket giver mulighed for at indsætte ekstra mandskab. Dette betød, at cirka 30 politifolk søndag blev sat ind i området for at blandt andet at banke på alle døre i området for at finde vidner. Samtidig har politiet også været stærkt tilstede i området, for at skabe tryghed.

Ifølge avisen er det endnu ikke oplyst, hvorvidt de to mænd blev skudt, mens bilen var i fart eller stod parkeret.

Vidner skulle have hørt fem-seks skud blive affyret.

Afdød mistænkt for mord
Begge de to dræbte var kendt af politiet og dømt for en række lovovertrædelser. Men mest bemærkelsesværdigt, så oplyser anonyme kilder til Helsingborgs Dagblad, at den 26-årige skulle have været en af politiets hovedmistænkte i forbindelse med et mord på en 26-årig mand på Högaborg i Helsingborg i september 2017. Den 26-årige blev anholdt og sigtet for mordet sammen med en 34-årig mand, hvorefter de sad varetægtsfængslede i fire måneder. Herefter blev de imidlertid løsladt på begæring af anklagemyndigheden, som ikke mente, at beviserne mod de to mænd var stærke nok til en fældende dom.

- Man skal huske på, at den her slags efterforskninger er vanskelige. Både offer og mistænkte lever i et stærk kriminelt miljø, hvilket betyder, at vi ikke får noget forærende. Ingen vidner, ingen venner, som vil tale med politiet. Ingenting, lød det fra den ansvarlige anklager, Tore Widetjärn, til avisen efter løsladelsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede