15. september 2019
Øresundsakvariet har indtil videre haft en rigtig god sæson.Foto: Leif Bolding
Øresundsakvariet har indtil videre haft en rigtig god sæson.Foto: Leif Bolding
Foto: Leif Bolding
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det tegner til rekordår på Øresundsakvariet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tegner til rekordår på Øresundsakvariet
Helsingør - 11. september 2019 kl. 09:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Juli måned har været særdeles god for Øresundsakvariet med et besøgstal, der kun er overgået én gang tidligere i akvariets lange historie. Renovering, et nyt offentligt tilgængeligt havnebassin samt øget fokus på markedsføring er en af forklaringerne på, hvorfor 2019 tegner til at blive et rekord-år for Øresundsakvariet.

Juli måned er traditionelt en måned, der scorer højt både på antal besøgende, men ikke siden 2009 har akvariet haft så mange besøgende en juli måned - knap 9.000 gæster gik nemlig ind ad døren til Øresundsakvariet i juli.

- Vi har jo renoveret og moderniseret akvariet for mange millioner kroner i år, og så har vi fokuseret meget på markedsføringen. Så det er yderst tilfredsstillende nu her hen over sommeren at se, at det virkelig har lønnet sig, fortæller Jens Peder Jeppesen, akvariechef på Øresundsakvariet.

- Samtidig er der ingen tvivl om, at vores og Helsingør Havnes Vandlaboratorium på Nordhavnen der åbnede sidste sommer, trækker flere gæster til akvariet - det er jo super dejligt, at sådan et gratis havnebassin gør mennesker nysgerrige på at se mere af livet i Øresund.

Rekord-omsætning
Gæsternes stigende lyst til at besøge Øresundsakvariet smitter naturligvis af på indtægterne.

Indtil videre tegner 2019 til at blive et af de virkelig gode år i akvariets 46 år lange historie, når man taler om indtægter - og det på trods af at akvariet holdt hele januar og den første uge af februar 2019 lukket på grund af renoveringen.

Jens Peder Jeppesen forventer, at den positive udvikling fortsætter året ud, da der er mange spændende arrangementer på plakaten i efteråret og vinteren.

Akvariet for alle
Mens Øresundsakvariet naturligvis er afhængig af indtægterne fra de besøgende, lægger Jens Peder Jeppesen ikke skjul på, at de mange gratis aktiviteter, som akvariet deltager i og tilbyder er yderst vigtige for Øresundsakvariet:

- Det er vigtigt for os at give noget tilbage til vores by, og det gør vi ved blandt andet at stille op med gratis aktiviteter i kommunen. Ikke blot med Vandlaboratoriet, men også med andre gratis aktiviteter sommeren over, blandt andet på Hornbæk Strand.

- For os er hovedargumentet for overhovedet at eksistere nemlig at formidle livet i Øresund og i havet i almindelighed, og dén formidling skal være tilgængelig for alle, fastslår Jens Peder Jeppesen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede