25. oktober 2021
Her ses det nye udvalg for borgerinddragelse. På billedet mangler Ib Jungemann, Oskar Lilleøre og Ole Kjerkegaard Nielsen.
Her ses det nye udvalg for borgerinddragelse. På billedet mangler Ib Jungemann, Oskar Lilleøre og Ole Kjerkegaard Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De skal skabe bedre borgerinddragelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De skal skabe bedre borgerinddragelse
Helsingør - 24. april 2018 kl. 16:01

Nyoprettet udvalg skal sikre bedre dialog mellem borgere, politikere og embedsmænd

Det nye udvalg for borgerinddragelse har netop holdt sit første møde. Medlemmerne af udvalget er en blanding af borgere og politikere, der det næste års tid skal udarbejde en ny strategi og et idékatalog for borgerinddragelse i Helsingør Kommune.

- I vores udvalgsarbejde med borgerinddragelse skal vi arbejde for, at alle borgere kan blive hørt og inddraget i Helsingør Kommune. Vi er allerede i udvalget en god blanding af borgere og politikere, men det er vigtigt for udvalget, at alle bliver engageret til at deltage i den lokale debat. Vi vil gerne selv gå forrest i den proces og se på, hvordan vi kan få borgerinput til vores udvalgsarbejde, inden vi skal fremlægge for Byrådet, siger Betina Svinggaard, der er formand for udvalget og sidder i Byrådet for Socialdemokratiet.

Medlemmerne fik en dialog om deres forventninger til udvalgets arbejde, og diskuterede blandt andet, hvordan man kan skabe rammerne for en konstruktiv debat, hvordan de mindre ressourcestærke borgere kan få en stemme i den offentlige debat, emner som gennemsigtighed, ansvar, forventningsafstemning og andre nøglebegreber inden for borgersinddragelse.

De politiske valgte medlemmer af udvalget er udover formanden, Betina Svinggaard, Sara Molly Gellin, K, Jens Kirkegaard, DF, Johannes Hecht-Nielsen, V, Anders Wilsbech, SF, Jørgen Busch, Lokaldemokraterne, Knud Mogensen, Radikale og Søren Rasmussen, EL.

Borgerrepræsentanter m.v. er:
Oskar Lilleøre med interesse for/viden om skole- og dagtilbudsområdet , Carsten Rygaard med interesse for/viden om sundhedsområdet, Henrik Søndergaard Pedersen med interesse for/viden om socialområdet, Joel Münster-Swendsen med interesse for/viden om kultur- og idrætsområdet og Kamila Sevel Konstantyner med interesse for/viden om byudvikling og miljø.

Desuden består udvalget af:
Anne- Vibeke Bjergstrøm, Helsingør, Per Nørgaard Sørensen, Espergærde, Ib Jungemann, Kvistgård, Ole Kjerkegaard Nielsen, Ålsgårde, Karl Michael Samuelsson, Hornbæk, Paulina Anna Frederiksen, Hellebæk, Henrik West, Snekkersten og Dorte Carlsen, Direktør for Helsingør Dagblad.

To medlemmer fra det lokale erhvervsliv er endnu ikke udpeget.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?