8. marts 2021
Kim Nielsen, TV,. indehaver af Danbolig Helsingør, har haft et forrygende år på trods af - eller måske på grund af - corona. Han har blandt andet solgt lejligheder i Kronborg Strandpark, som han her viser Peter Bertram et prospekt for. Foto: Allan Nørregaard
Kim Nielsen, TV,. indehaver af Danbolig Helsingør, har haft et forrygende år på trods af - eller måske på grund af - corona. Han har blandt andet solgt lejligheder i Kronborg Strandpark, som han her viser Peter Bertram et prospekt for. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronaen har lokket boligkøbere til kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronaen har lokket boligkøbere til kommunen

Corona har fået folk til at tænke i nye baner.

Helsingør - 06. februar 2021 kl. 06:36
Af Dorte Møller Rasmussen

Corona har ikke haft negativ indflydelse på boligmarkedet i Helsingør - tværtimod, fortæller ejendomsmægler Kim Nielsen, Danbolig i Helsingør.

arrow Læs også: Umuligt at købe en villa til 2 mio. kr. i Helsingør

- Vi har haft et fuldstændig fantastisk 2020. Jeg må indrømme, at jeg var nervøs i starten af corona-krisen, men det blev gjort til skamme. Vi har aldrig haft så travlt.

Og netop corona-krisen og den eftertænksomhed, der er fulgt i kølvandet på den, har åbnet mange børnefamiliers øjne for Helsingørs lyksaligheder.

Mere for pengene

- Hvis de sælger deres dyre to-værelses lejlighed i København eller på Frederiksberg kan de få en lækker villa heroppe. Der er råd til to biler, og den ene kan gå ned i tid. Det vil sige, at de får en større og bedre bolig, kan arbejde mindre og hente børnene i fornuftig tid. Coronaen har også gjort, at mange arbejdspladser tillader folk at arbejde hjemme så de måske fremover kun skal på deres arbejdsplads et par gange om ugen. Det gør, at mange kigger denne vej, forklarer Kim Nielsen.

Brug for ældreboliger

Og det er ikke kun børnefamilier, der har fået øjnene om for »Nordens festlige hjørne«.

- Mange ældre sælger deres huse og bytter dem ud med en lejlighed med udsigt over vandet eller et mindre hus. Det vi for alvor savner er ældreboliger til de folk, der måske er blevet alene, altid har boet i hus og ikke har lyst til at flytte i lejlighed. Den type boliger på 80-100 kvadratmeter er der stor efterspørgsel på, og dem mangler vi, konstaterer ejendomsmægler Kim Nielsen, Danbolig.

De fleste af hans kunder er lokale folk, der flytter indenfor kommunegrænsen. Men 25-30 procent er tilflyttere, og af dem er 80 procent unge, der har fået øjnene op for, hvor skøn Helsingør er og hvor mange tilbud man har i kommunen.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?