18. oktober 2021
1. september 2021 måtte natklubberne åbne igen - helt uden bagkant og restriktioner. Og fredag 3. september åbner Nordsjællands største natklub, Retro, i Helsingør op igen.
1. september 2021 måtte natklubberne åbne igen - helt uden bagkant og restriktioner. Og fredag 3. september åbner Nordsjællands største natklub, Retro, i Helsingør op igen.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: »Corona is a bitch«: Natklub-comeback har en sursød smag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Corona is a bitch«: Natklub-comeback har en sursød smag

I aften fredag klokken 21 sker det. Club Retro på Bjergegade genåbner efter coronanedlukningen.

Helsingør - 03. september 2021 kl. 05:17
Af Philip Horup

Mon ikke champagnen er lagt på køl? I hvert fald kan natklubben Retro i Helsingør i dag fejre, at de endelig er tilbage ovenpå den længste corona-nedlukning. Ovenikøbet kan natklubben melde alle borde udsolgt, og bestyrer Simon Knudsen regner med et pakket dansegulv.

arrow Læs også: Stor stigning: Pop-up vaccinationscentre havde rygende travlt i andet forsøg

- Det føles helt uvirkeligt endelig at kunne fylde klubben igen ovenpå halvandet år. Nu skal vi alle have genopfrisket, hvordan man fester, og jeg forventer, at det bliver et brag af et comeback, siger bestyrer Simon Knudsen, og klokken 21.00 i aften sker det.

Da vil den ufrivilligt lange tørlægning være overstået, og Bjergegade 1 vil igen emme af fest, flirt og frihed.

Åbner helt ny klub

Der er plads til godt 450 festhungrende gæster på Retro, som har indbudt folket til fest siden 1999. Nedlukningen var selvfølgelig uønsket over alt i nattelivet, og det har trukket tænder ud i hele branchen, men for Retro var pandemien alligevel ekstra dårlig timing. Natklubben havde netop gennemgået en større renovering, da diskoteket blev bedt om at lukke, og siden den investering har indtjeningsmulighederne jo selvsagt været meget begrænsede.

- Vi fik helt nye faciliteter, nyt udstyr og nye rammer, og jeg tror kun, vi nåede at have åbent tre gange, efter det stod klar... Så det er en helt ny klub, vi kan åbne op for i dag, kan man sige, lyder det fra bestyrer Simon Knudsen, der vælger at se positivt på det, ligesom han roser hjælpepakkerne.

For bestyrer Simon Knudsen har det dog ikke været verdens fedeste tid, og selvom der nu igen bliver skruet op for festen, følger der seriøse tømmermænd med i form af markant personalemangel.

- Personalemanglen er en kæmpe udfordring. Alle har været væk, så det skal vi have bygget op igen. Vi kunne godt bruge 10-15 stykker, så vi andre må tage nogle ekstra vagter i begyndelsen, siger han.

Natteravne tilbage

Aftenens tema er lige ud af posen: »Corona is a bitch«.

Med temaet ønsker Retro slet og ret at sige farvel og bestemt ikke på gensyn til corona. Fremover bliver det kun muligt at få corona på Retro i form af den læskende spanske øl af samme navn.

Og hvis ungdommen indtager et par stykker eller 10 for mange af dem, står Natteravnene i Helsingør klar til at hjælpe. De frivillige natteravne - som understøtter en god festkultur og hjælper forulykkede unge igennem natten - er nemlig også tilbage, nu hvor genåbningen af diskotekerne er en realitet. Fredag har de et hold af tre på gaden, og formand Jesper Ravn Geisler regner med, at det bliver en ekstraordinært god aften.

- Vi går på gaden lidt tidligere end vi plejer, og jeg håber og tror, det bliver en festlig aften, hvor der vil være en masse positivitet i luften, siger han.

I løbet af 2021 kan gæsterne på Retro se frem til at opleve artister som Kesi, Jimilian og Faustix, og resten af programmet vil blive afsløret løbende.

arrow 175 kroner per næse: Firma tilbyder kviktest mod betaling
08. oktober 2021 kl. 15:55 Opdateret: kl. 15:53
arrow Alle husker den første gang: Nu lukker kviktestcentrene
06. oktober 2021 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:06
Rejser du til udlandet i år?