21. september 2019
Chokolademager Peter Beier driver sin succesfulde virksomhed fra Ørsholt Gods ved Gurre Sø, hvor han i flere omgange er kommet i konflikt med naturfredningsforening og myndigheder.
Chokolademager Peter Beier driver sin succesfulde virksomhed fra Ørsholt Gods ved Gurre Sø, hvor han i flere omgange er kommet i konflikt med naturfredningsforening og myndigheder.
Foto: lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chokolade-fabrikant vinder strid om sti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chokolade-fabrikant vinder strid om sti
Opdateret 27. oktober 2013 kl. 08:56
Helsingør - 25. oktober 2013 kl. 10:56
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke juridisk grundlag for at kræve sti ned til Gurre Sø genåbnet, lyder det i en ny afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Danmarks Naturfredningsforening i Helsingør går denne gang ud som en ubetinget taber i en af flere sager omkring Ørsholt Gods, som er ejet af den kendte fabrikant af luksuschokalde Peter Beier. For i en ny afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, som ikke kan ankes, bliver det nemlig slået fast, at offentligheden ikke kan kræve en sti fra markvejen ved Ørsholtvej og ned til stien omkring Gurre Sø ved det såkaldte fiskerhus genåbnet. Mere præcist drejer sagen sig om de sidste 20 meter fra en markvej forbi Fiskerhuset/Gurrebo og ned til stien rundt om Gurre Sø.

Derved fastholder klagenævnet en afgørelse fra forvaltningen i Center for Teknik og Miljø om, at myndighederne ikke kunne kræve sti og adgang til søen på stedet genskabt.

Natur- og Miljøklagenævnet sætter som sådan ikke spørgsmålstegn ved, at stien på denne strækning har eksisteret, som det blandt andet er forklaret af naboer og naturfredningsfolk. Imidlertid mener nævnet ikke, at der er tilstrækkelig bevis for, at der har eksisteret en sådan stiforbindelse før år 2004. Og netop dette mener ejeren Peter Beier ikke er tilfældet. Han har ikke bemærket nogen sti- eller vejforbindelse til stien rundt om Gurre Sø, har han oplyst til nævnet.

Omvendt mente Danmarks Naturfredningsforening at have dokumentation for, at ejeren havde plantet træer og opsat et trådhegn på stedet. Det førte til en anmeldelse til Helsingør Kommune i juni 2008. I første omgang medførte dette også et påbud fra kommunens side, men sagen blev sidste år i december droppet af kommunen, der ikke kunne dokumentere stiens eksistens før år 2004.

arrow Læs også: Nævn: Chokolade-fabrikant skal åbne sti for borgerne

Netop år 2004 er i den forbindelse et afgørende årstal . For indtil dette år var det nemlig lovligt for private grundejere at sløjfe mindre stier uden først at søge om tilladelse hos kommunen, som er tilsynsmyndighed på området.

arrow Sødt million-overskud hos Peter Beier
12. juni 2014 kl. 04:00 Opdateret: kl. 08:28
arrow Chokolade-konge får blankt nej til læhegn
23. august 2013 kl. 04:01 Opdateret: kl. 11:14
arrow Afsløring: Opgiver kamp mod chokolade-konge
18. februar 2013 kl. 03:50 Opdateret: kl. 09:39

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede