13. december 2018
Udover de økonomiske udfordringer, har Helsingør Kommune i en længere periode haft problemer med at tiltrække arbejdskræft til kommunens plejehjem og hjemmepleje. Der har været op imod 70 ledige stillinger på området. Foto: Sarah Marie Winther
Udover de økonomiske udfordringer, har Helsingør Kommune i en længere periode haft problemer med at tiltrække arbejdskræft til kommunens plejehjem og hjemmepleje. Der har været op imod 70 ledige stillinger på området. Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chok-tal: Nu løber økonomien løbsk... Igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chok-tal: Nu løber økonomien løbsk... Igen
Helsingør - 05. oktober 2018 kl. 03:54
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag aften blev økonomiudvalget bekendt med et nyt stort merforbrug på ældreområdet. Denne gang bliver det dog kommunekassen, der må punge ud.

Mandag aften blev de økonomiske prognoser fremlagt i Økonomiudvalget, og her stod det klart, at Helsingør Kommune nu igen står overfor økonomiske udfordringer på ældreområdet.

arrow Læs også: SOSU-udannelse tror på lokalt grundforløb: Nu søger de igen elever

En opgørelse over områdets forventede regnskab for 2018 viser nemlig, at merforbruget igen er steget - denne gang med 15 millioner kroner. Dermed forventes det samlede merforbrug på ældreområdet at overstige 33 millioner kroner ved årets udgang - det svarer til en stigning på mere end seks procent i forhold til det i forvejen korrigerede budget.

- Det er naturligvis problematisk, at vi har så svært ved at overholde budgettet, men det er samtidig et tegn på, at vi yder en service til vores borgere, lyder det fra fungerende borgmester, Henrik Møller (S).

Den yderlige budgetoverskridelse på 15 millioner kroner kommer få måneder efter, at byrådspolitikerne valgte at genåbne kommunens budgetter som følge af et stigende merforbrug. Her spåede prognoserne om en budgetoverskridelse i servicedriften på godt 65 millioner kroner ved udgangen af 2018, og kommunen måtte derfor gennemføre hastebesparelser og effektiviseringer for ikke at blive ramt på bloktilskuddet.

Denne gang lover den fungerende borgmester dog, at pengene ikke skal findes på budgettet, men at merforbruget på 33,6 millioner kroner dækkes af Helsingør Kommunes kassebeholdning.

- Vi har en god og solid kassebeholdning på mere end 200 millioner kroner, så det kan den godt klare. Ved at finansiere merforbruget sådan, kan vi sikre, at borgerne ikke bliver mærket af det. Der er ingen, der bliver frataget noget eller bliver snydt, fortæller Henrik Møller.

Mangler i budgettet

En af de primære årsager til at det forventede merforbrug på ældreområdet atter stiger og denne gang med hele 15 millioner kroner, er ifølge Mette Lene Jensen (V), formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget, blandt andet at man ikke har været opmærksom på udviklingen i forholdet mellem solgte og købte plejehjemspladser.

- Vi sælger ikke ligeså mange pladser til borgere fra andre kommuner, som vi hidtil har gjort. Samtidig betaler vi for flere borgere, der optager plejehjemspladser i andre kommuner, fortæller hun.

Sammenlignet med januar i år sælger kommunen i dag syv færre pladser, blandt andet fordi kommunens egne borgere optager dem, mens kommunen samtidig køber en plads mere udenbys. Dermed er der sket en skævvridning i forholdet mellem udgifter og indtægter, som budgettet ikke har taget højde for.

- Vi bliver nødt til at se i øjnene, at vores egne borgere kommer til at optage flere og flere af kommunens plejehjemspladser. Dermed forsvinder en af vores indtægtskilder, og det må vi regulere budgettet efter, lyder det fra Mette Lene Jensen.

Udover den manglende opmærksomhed på udviklingen i forholdet mellem solgte og købte plejehjemspladser er udgifterne til især den private hjemmepleje steget, ligesom at kommunen er udfordret af, at der kommer flere og flere ældre borgere.

Dertil kommer, at Helsingør Kommune flere gange i år har haft svært ved at hjemtage borgere fra hospitalerne på grund af overbelægning på rehabiliteringscentrene, og kommunen har derfor måttet betale regionerne for de ekstra opholdsdage.

En lysere fremtid

Selvom de økonomiske udfordringer på ældre området har været mange i løbet af 2018, er den fungerende borgmester fortrøstningsfuld. Sammen med budgetforligspartierne: Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Konservative, Venstre og Radikale Venstre nåede han nemlig i august til enighed om et budget med flere midler til de ældre.

- Alene i 2019 tilfører vi ældreområdet 32 millioner kroner, og så tror jeg på, at vi vil kunne holde budgettet. Det er mere realistisk, siger Henrik Møller og tilføjer, at der dog er en række andre udfordringer som mangel på arbejdskraft, der præger området. Lønbro

arrow Centerchef opgiver ikke håbet om en ny SOSU-uddannelse
10. oktober 2018 kl. 03:56 Opdateret: kl. 13:11

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk