28. juli 2021
Margrethe Kusk Pedersen forlader Helsingør Kommune efter bfem år som centerchef. Foto: Presse
Margrethe Kusk Pedersen forlader Helsingør Kommune efter bfem år som centerchef. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Centerchef for Sundhed og Omsorg siger farvel til Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Centerchef for Sundhed og Omsorg siger farvel til Helsingør

Centerchef Margrethe Kusk Pedersen har efter 5 år som chef for Center for Sundhed i Helsingør Kommune fået nyt job som ældre- og handicapchef i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune

Helsingør - 24. juni 2021 kl. 07:37

Efter godt fem år som centerchef for Sundhed og Omsorg har Margrethe Kusk Pedersen taget imod stillingen som ældre- og handicapchef i Odense Kommune med virkning fra medio august. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Margrethe kom til Helsingør Kommune i 2016 efter flere lederstillinger i Københavns Kommune og tager således fat på opgaverne i Odense Kommuner efter sommerferien med solid ledelsesmæssig baggrund.

Margrethe får det overordnede ledelsesansvar for områderne Fysisk funktionsnedsættelse, Vedvarende sygdomsudvikling, Medfødt hjerneskade, Erhvervet hjerneskade og Sindslidelse og bliver dermed en dynamisk og vigtig del af hele driften i Ældre- og Handicapforvaltningen med i alt 3.400 medarbejdere.

Direktør i Helsingør Kommune Stella Hansen udtaler i pressemeddelelsen:

- Jeg kan kun ønske Margrethe Kusk Pedersen et stort tillykke med den flotte stilling, hvor hun får et større ledelsesansvar for en stor bredde af opgaver. Det vidner om, at de i Odense Kommune også kan se, hvilken faglig dygtig leder Margrethe er - og med et hjerte, der brænder for at gøre en forskel for borgere, medarbejdere og ledere. Jeg vil savne vores gode samarbejde, og samtidig vil jeg sige en stor tak for den kæmpe ledelsesindsats, som Margrethe har lagt i på et vigtigt velfærdsområde i stor udvikling - ikke mindst i det seneste 1 1/2 år med Covid-19.

Selv fortæller Margrethe Kusk Pedersen, at det har været en god tid i Helsingør.

- Det har været fem meget gode og spændende år, og til tider også med store udfordringer at løse. Helsingør er en både smuk, åbenhjertelig og ambitiøs kommune, med medarbejdere og ledere, der brænder for at løse deres opgaver til gavn for - og med - borgerne i kommunen, siger hun og fortsætter:

- Når jeg vender tilbage fremover, bliver det i klip klapper og vind i håret, når jeg forsat vil nyde at gå turen rundt om Kronborg og tænke tanker - og ikke mindst tænke tilbage på alt det jeg fik med mig som Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?