18. september 2021
Sådan ser den ud - den savnede dåse, som Carlsberg har haft leveringsproblemer med.
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser den ud - den savnede dåse, som Carlsberg har haft leveringsproblemer med.
Foto: Philip Horup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carlsberg afviser udfasning af Wiibroe trods midlertidig øltørke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Carlsberg afviser udfasning af Wiibroe trods midlertidig øltørke

Send mere øl! Carlsberg har haft leveringsproblemer, og det har betydet, at Helsingør aktuelt er løbet tør for Wiibroe-pilsner på dåse

Helsingør - 03. august 2021 kl. 04:30
Af Philip Horup

Det er stadig muligt at nyde en kold pilsner fra Helsingørs historiske bryghus Wiibroe - som blev etableret i 1840 - selvom ølbrygningen er rykket ud af byen og til Fredericia.

arrow Læs også: Hjemmebrygger vil afmystificere hjemmelavet vin og cider: - Min 8-årige datter kan lave det her

I dag er det Carlsberg, der varetager ølbrygningen af Wiibroe-øllen, men den internationale koncern har tidligere udfaset Wiibroe som fadøl. Derfor giver det bange anelser, at det pt. er fuldstændig umuligt at finde Wiibroe-pilsneren på dåse nogen steder i Helsingør. Frederiksborg Amts Avis har vandret Helsingør tynd på jagt efter den praktiske, grønne dåse med de gyldne dråber, men hverken kiosker, supermarkeder eller vinhandlere har den hjemme. Og har ikke haft det længe.

Spørgsmålet er, om Carlsberg nu er ved delvist at udfase Wiibroe på dåse, ligesom virksomheden gjorde med fadøllen. Og hvis det er tilfældet, er det så kun et spørgsmål om tid, før flaskeøllen lider samme skæbne, og Wiibroe i det hele taget er en saga blot... Uden tvivl en skræmmende tanke for de mange helsingoranere, der trofast sværger til den lokale øl.

Udbredt øltørke

Når man kommer indenfor døren i Torvets Kiosk på Axeltorv, bliver man under normale omstændigheder mødt af et tårn af Wiibroe-øl, men det tårn er slet ikke så højt som det plejer, og tårnet består tillige af mere ordinære Tuborg og Carlsberg. Kiosken venter lige nu på en ny leverance fra bryggeriet, og de håber på, at få Wiibroe-dåsen hjem indenfor to ugers tid.

Også i supermarkedet Min Købmand på Kingosvej er dåserne pist væk. Købmanden har længe forsøgt at skaffe nye forsyninger, men det har vist sig at være meget vanskeligt.

- Vi har ikke kunne få dem hjem i hundrede år. Carlsberg bliver ved med at udskyde det. Vi har flaskeøllen, men dåseøllen er helt umulig at få, lyder det fra købmanden.

Selv i den velassorterede spiritusforretning Rasch Vin & Spiritus på Stengade er Wiibroe-pilsneren på dåse fraværende, fortæller partner Pontus Thinggaard:

- Vi har ikke haft dem i en måned - der er udsolgt fra Carlsbergs side af. Vi får nye om en uge, forsikrer han.

Frederiksborg Amts Avis har været forbi en hel del yderligere kiosker, supermarkeder og spiritusforretninger, og fælles for dem alle er, at de regner med at få dåseøllen tilbage i sortimentet hurtigst muligt. De venter bare på ølkusken.

- Arbejder på højtryk

Hos Carlsberg giver man sommeren en del af skylden for tørlægningen, ligesom bryggeriet forklarer i en mail, at de har haft problemer i produktionen.

- På grund af den gode sommer har vi har oplevet en generel stigning i efterspørgslen. Det gælder også på Wiibroe, hvor vi er midlertidigt udfordret på levering af dåser, lyder det fra Carlsbergs kommunikationschef Nina Brønden Jakobsen.

Ydermere kan de mange Wiibroe-fans ånde lettet op. Øllen er nemlig ikke ved at blive lagt i graven - snarere tværtimod - da Carlsberg fortæller, at de arbejder på at få produktionen op i normale omdrejninger hurtigst muligt.

- Vi arbejder på højtryk for at få normaliseret situationen, og heldigvis er Wiibroe på flaske tilgængelig, skriver Nina Brønden Jakobsen.

Udover en pilsner består Wiibroe-sortimentet i dag af en porter og en årgangsøl.

Synes du, at kommunen er der for dig?