25. oktober 2021
Beboerne i boligafdelingen Klosterstenen i Snekkersten føler sig ikke hørt af deres eget boligselskab, som i samarbejde med kommunen vil opføre 18 boliger på dette grønne fællesareal. Foto: Allan Nørregaard
Beboerne i boligafdelingen Klosterstenen i Snekkersten føler sig ikke hørt af deres eget boligselskab, som i samarbejde med kommunen vil opføre 18 boliger på dette grønne fællesareal. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ja til plan for små boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja til plan for små boliger
Helsingør - 21. december 2017 kl. 14:37
Af Andreas Norrie

Men det er endnu uvist om projektet med små og betalbare boliger i Snekkersten og Espergærde bliver til virkelighed. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Almennyttige boliger: Ventelister på op til 30 år

Planen om de oprindeligt 86 små boliger beregnet på særligt borgere ramt af de senere års såkaldte reformer på det sociale område i form af eksempelvis kontanthjælpsloft og integrationsydelse så for en måneds tid siden ud til at være kuldsejlet.

Således oplyste boligselskabet Nordkysten i midten af november, at man ikke så sig i stand til at kunne gennemføre projektet, som skulle opføres som en del af de eksisterende boligafdelinger Borupgård i Snekkersten, Klosterstenen i Snekkersten og Hovparken i Espergærde.

Det skyldtes, at Helsingør Kommune ikke kunne nå at hastebehandle en ændring af lokalplanen for projektet i Hovparken før jul, hvor fristen for at benytte en statslig pulje til byggeri af såkaldt billige boliger udløb.

Og netop, at det tredje byggeri kom med i projektet var afgørende for, at økonomienkunne hænge sammen.

Med andre ord kunne det ellers ikke lade sig gøre at opføre boliger til en husleje på cirka 3.000 kroner om måneden.

Ikke desto mindre valgte et flertal i Byrådet på mødet mandag aften endeligt at godkende en lokalplan for 18 boliger ved Klosterstenen.

Imod stemte et mindretal bestående ag DF, Lokaldemokraterne, Frit Demokrati og de konservative Johan Calberg, Morten Westergaard og Per Tærsbøl.

Samme mindretal stemte også imod, at der blev godkendt den Skema A-ansøgning, som er nødvendig for et almennyttigt boligbyggeri.

Der var ligeledes også samme flertal for projektet på Borupgård med 32 boliger og den nødvendige Skema A-ansøgning.

Endelig sagde et flertal ja til, at der skulle udarbejdes et nyt projekt for Hovparken i Espergærde i stedet for den det oprindelige forslag til lokalplan. Byrådet skal senere tage stilling til boligselskabets forslag.

Imod dette forslag stemte DF, Lokaldemokraterne, Frit Demokrati og Konservatives John Calberg og P er Tærsbøl.

Massiv beboerkritik

Imidlertid har planerne om byggeriet ikke haft opbakning lokalt i de boligafdelinger, som skal udvides, hvor modstanden stor, og der er blevet samlet underskrifter ind i protest mod planerne.

Kritikken handler blandt andet om, at byggeriet sker på grønne fællesarealer, som er en del af lokalplanerne for området, og der i værste fald kan være tale om en form for ghettoisering samtidig med, at det ellers har været officiel politiet at i stedet at bygge blandet.

Endelig har også været rejst kritik af manglende beboerdemokrati i boligselskabet.

En kritik, som har medført, at blandt andre borgmester Benedikte Kiær(K) har opfordret boligselskabet til at høre beboerne bedre i forbindelse med projekterne.

Boligselskab: Behovet er stort

Forretningsfører Torben Hangaard fra Boligselskabet Nordkysten er glad for de godkendelser, som blev givet på byrådsmødet.

- Efterspørgslen på små boliger og almennyttige boliger her i Helsingør er enorm. Den korteste venteliste vi har her i boligselskabet er otte år, siger han.

- Nu må vi drøfte sagen med vores politiske bagland og beboerne. Og det er meget muligt at vi må klippe en hål og en tå, før vi kan finde den rette løsning, siger Torben Hangaard. Han erkender dog samtidig, at der kan være en økonomisk udfordring i forbindelse med projekterne, da byggebranchen nærmer sig en overophedning.

arrow Projekt med 86 små boliger er helt droppet
10. februar 2018 kl. 04:23 Opdateret: kl. 14:19
arrow Åbent brev til byrådet
18. december 2017 kl. 13:05 Opdateret: kl. 13:05
arrow Saglig kritik af byggeplaner, tak
06. september 2017 kl. 13:06 Opdateret: kl. 11:21
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?