Byrådet har talt: Drømmen om en kyststi lever

På byrådsmødet mandag aften blev det besluttet at undersøge mulighederne for en sti mellem Helsingør og Hornbæk.

Byrådet har talt: Drømmen om en kyststi lever
<p>Når man står ved Kronborg og spejder op langs Nordkysten kan ruten til Hornbæk synes nem, for den dejlige kystby ligger jo lige derude i horisonten. Ens logik fortæller, at stranden må føre der til, men ikke helt så enkelt er det i dag. De store villaer med kig til vandet har nemlig mure, som kystsikring, og badebroer, der blokerer vejen. Der er ingen sammenhængende sti, der fører igennem eller uden om, og man må bevæge sig væk fra stranden og uden om villaerne ved at bruge de etablerede veje og usammenhængende stier, hvis altså ikke man er en habil svømmer.</p>