21. november 2019
Også grunden på vandsiden af Nordre Strandvej ved den bevaringsværdige badmintonhal og udendørsbanerne skal sælges. Der er dog endnu ikke afsat midler til en ny badmintonhal, som formentlig skal opføres i forbindelse med det kommende stadion på Gl. Hellebækvej.  Foto: Arkivfoto
Også grunden på vandsiden af Nordre Strandvej ved den bevaringsværdige badmintonhal og udendørsbanerne skal sælges. Der er dog endnu ikke afsat midler til en ny badmintonhal, som formentlig skal opføres i forbindelse med det kommende stadion på Gl. Hellebækvej. Foto: Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd har godkendt plan for salg og arkitektkonkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd har godkendt plan for salg og arkitektkonkurrence
Helsingør - 29. juni 2018 kl. 04:48
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et enigt byråd, som på det sidste møde inden sommerferien vedtog den udbuds- og planproces, der skal komme før Helsingør kommunes planlagte salg af de smukt beliggende arealer på begge sider af Nordre Strandvej, hvor man i dag finder Helsingør Stadion og badmintonhallen og de omkringliggende udendørsbaner.

arrow Læs også: Hvad skal der ske med det gamle stadion

Beslutningen i Byrådet betyder, at der nu bliver nedsat en politisk styregruppe med medlemmer af samtlige af Byrådets partier, som beslutter de overordnede rammer for den fremtidige bebyggelse og brug af området på baggrund af blandt andet borgerhøringer. Herefter bliver der udskrevet en arkitektkonkurrence, som skal danne rammen om den lokal- og kommuneplan, der skal gøre det muligt at bygge på grundene. Først efter plangrundlaget er på plads skal grundene, der siden 1920'erne har været udlagt til offentlige formål, sælges i et udbud. Grundene er blev for snart to år siden samlet vurderet til omkring 74 millioner kroner af ejendomsmæglerfirmaet Home Erhverv, men der skulle øjensynlig have været uopfordrede henvendelser fra ejendomsudviklere, som har peget på priser omkring 100 millioner kroner.

Netop interessen for ejendomsudviklerne fik By-, Plan- og Miljøudvalget til efter indstilling fra forvaltningen til at drøfte alternative udbudsformer, men i udvalget holdt flertallet fast i den oprindelige plan. De Konservative medlemmer var dog i første omgang indstillede på, at der skulle vedtages en plan, hvor en ejendomsudvikler fik forkøbsret, men hvor der samtidigs skulle sikre borgerinddragelse.

På det forrige møde i Økonomiudvalget stillede borgmester Benedikte Kiær(K) på vegne af sit parti forslag om, at der blev afsat en tillægsbevilling på 250.000 kroner i år til indkøb af eksterne rådgivning i forbindelse med arkitektkonkurrencen. Det skal blandt andet sikre, at vinderprojektet er realistisk og er muligt at sælge til en investor.

Dette forslag fik fuld opbakning fra resten af Byrådet.

Udover de 250.000 kroner gav Byrådet også en tillægsbevilling på en halv million kroner i år. Samtidig betyder igangsættelsen af processen, at der også skal bruges 1,5 millioner kroner på udviklingen af området i 2019.

Salget af grundene skal sammen med de andre bygninger og grund på kommunens salgsliste finansiere de store anlægsprojekter, som er på vej i kommunen.

arrow Stadion - den største fejlinvestering
31. maj 2019 kl. 09:35 Opdateret: kl. 09:35
arrow Byråds-ja til ketchercenter: Men hvad med P-pladserne?
28. maj 2019 kl. 13:47 Opdateret: kl. 13:47
arrow Stort flertal står bag nyt ketchercenter
24. maj 2019 kl. 04:07 Opdateret: kl. 11:35
grafik køb billede