2. august 2021
Der bygges og ombygges i Helsingør Kommune som aldrig før. Foto: Kenn Thomsen
Der bygges og ombygges i Helsingør Kommune som aldrig før. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggesagerne hober sig op: Nu bliver der ansat flere folk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byggesagerne hober sig op: Nu bliver der ansat flere folk

Med 550 ubehandlede byggesager og månedlange sagsbehandlingstider var et stort flertal i byrådet enige om at investere 2,5 millioner kroner i fire nye medarbejdere

Helsingør - 24. juni 2021 kl. 11:45
Af Dorte Møller Rasmussen

Et samlet byråd bortset fra SF stemte tirsdag aften for et forslag om at ansætte yderligere tre sagsbehandlere i kommunens byggesagsafdeling og en administrativ medarbejder.

arrow Læs også: Byggesagerne hober sig op: Nu kræver borgmester handling

Baggrunden for beslutningen er det faktum, at antallet af byggesager vokser og vokser. Der er i øjeblikket ca. 12-16 ugers sagsbehandlingstid på nye sager. Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket stigende, for der oprettes flere sager, end der kan behandles.

Lige nu ligger der cirka 550 sager, hvor sagsbehandlingen slet ikke er påbegyndt. Af disse er cirka en tredjedel nye byggeansøgninger, mens de to-tredjedele er sager om lovliggørelse og klager.

Så det var på en alvorlig baggrund, at byrådet skulle drøfte, hvorvidt der skal ansættes fire nye medarbejdere.

Kommunen har vedtaget en lang række lokalplaner, som åbner mulighed for meget boligbyggeri, og der er en lang række lokalplaner på vej, som kan medføre yderligere byggeri - primært boligbyggeri. Dette, kombineret med kommunens vision om at tiltrække flere familier, medfører, at det må forventes, at antallet af byggesager fortsat vil være stigende.

Presbal ift budgettet

- Det er et udfordret område, og vi må gøre en indsats, der kan mærkes. Og det kan vi med fire nye folk, selvom det giver en »presbal« til budgetforhandlingerne, fastslog Jens Bertram, K.

Claus Christoffersen, S, oplyste, at antallet af byggeansøgninger fra 2019-2020 steg med 24 procent. Så de to ekstra medarbejdere, der blev ansat ved årets start, forslår slet ikke. For i forhold til 2020 er byggesagerne allerede steget med 28 procent.

Han og SF foreslog, at man af hensyn til budgetlægningen nøjes med at ansætte én byggesagsbehandler nu, men det blev forkastet selvom Bente Borg Donkin, SF, appellerede til, at man ser det i en helhed. For andre kommunale sagsbehandlingsområder er også pressede. Desuden foreslog hun, at kommunen genindfører byggesags-gebyrer.

Det var Jørgen Bodilsen, EL, enig i. Han kaldte det noget rod med mere end 500 ventende byggesager.

Mette Lene Jensen, V, frygtede uoverstigelige bunker af byggesager, hvis ikke byrådet sagde ja til de ekstra medarbejdere. Det er uholdbart.

Hun påpegede desuden den synergieffekt der er i at ansatte alle fire på én gang, for en oplæring tager op mod et år.

Private aktører

Jan Ryberg, Lokaldemokraterne, foreslog, at man hyrer private virksomheder til at rydde op i sagsbunkerne, sådan som andre kommuner gør.

- Så kan vi lade det være gratis for private, mens andre skal betale gebyrer.

Det forslag blev dog afvist med henvisning til et dårligt eksempel for nylig, hvor et privat firma skulle behandle en sag, som trak i langdrag.

Ib Kirkegaard, DF, sagde, at de estimerede sagsbehandlingstider på 12-16 uger ikke passede. De er meget længere.

- Det er rettidig omhu at tage fat i problemet og løse det, for alle ved, at sagsbehandlingstiderne er et kæmpe problem, sagde Kirkegaard.

Knud Mogensen, R, fandt det spændende med en privat løsning. Men han påpegede, at det er en udfordring at bruge mange penge lige inden budgetlægningen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?