3. august 2021
Inge Weingarte og Merete Larsen, som har stået bag en underskriftsindsamling for at bevare Vapnagaard Bibliotek, prøvede indtil det sidste at få blandt andet Socialdemokratiets Henrik Møller til at ændre holdning. Foto: Sarah Marie Winther
gallery icon

Se billedserie

Inge Weingarte og Merete Larsen, som har stået bag en underskriftsindsamling for at bevare Vapnagaard Bibliotek, prøvede indtil det sidste at få blandt andet Socialdemokratiets Henrik Møller til at ændre holdning. Foto: Sarah Marie Winther
Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budget vedtaget: Bibliotek skal lukkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budget vedtaget: Bibliotek skal lukkes
Opdateret 03. oktober 2016 kl. 21:54
Helsingør - 03. oktober 2016 kl. 21:47
Af Andreas Norrie

Omkring 50 borgere var mødt op for at protestere mod lukningen af biblioteket på Vapnagaard før Byrådet mandag aften vedtog årets budget, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Stop med at slagte bibliotekerne

- Husk nu at redde vores bibliotek, lød det blandt andet til Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Møller fra de omkring 40 til 50 borgere, som mandag var mødt op foran rådhuset på Stengade med stearinlys i hånden for i sidste øjeblik at redde Vapnagaards bibliotek, som i årets budgetforlig var indstillet til lukning og omdannelse til aktivitets- og foreningshus.

- Jeg er bange for, at det er for sent. Men jeg skal nok uddybe sagen i Byrådssalen, lød det fra Henrik Møller.

Og ganske rigtigt var det - trods 722 underskrifter indsamlet i boligområdet i sidste uge - for sent, for cirka to timer senere kunne Byrådet efter en livlig debat nemlig godkende budgettet for 2017, som blev vedtaget med støtte fra partierne Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Radikale Venstre. Imod budgettet stemte kun Enhedslisten og Lokaldemokraterne, hvilket betyder, at budgettet blev vedtaget af 22 ud af 25 byrådsmedlemmer.

Sparer 1,5 millioner
Lukningen af lokalbiblioteket i boligområdet med cirka 4000 indbyggere var blandt andet begrundet med faldende udlånstal og behov for flere foreningslokaler, og betyder en årlig besparelse for kommunen på lidt under 1,5 millioner kroner.

Stolt borgmester
Det var en stolt borgmester Benedikte Kiær(K), der fremlagde årets budget ved den såkaldte 2. behandling i Byrådet.

- Ét er at skulle sikre et budget i balance. Noget andet er at vedtage et budget, der også rækker frem fremad og støtter visionen, sagde Benedikte Kiær, som også fremhævede, at flertallet havde fulgt direktionens anbefalinger om at få sikret kasseopbygningen og nedbragt omfanget af tillægsbevillinger.

Samtidig understregede hun, at der også var tale om et budget med råderum til nye satsninger.

Og blandt de mange nye projekter er blandt andet et nyt fodboldstadion på Gl. Hellebækvej til lidt under 57 millioner kroner, færdiggørelse af Skolen i Bymidten, et nyt sundhedshus, 1,5 millioner kroner til et nyt havnetorv i Espergærde, midler til Nationalmuseets samling af veteranskibe på Kulturhavnen, en million til INDEX Award, som en årlig bevilling i budgetperioden på 1,5 millioner kroner til uddannelsesprojektet Catch med fokus på kunst og teknologi med udgangspunkt i Kulturværftet. På de børne- og ungeområdet blev også af flere af budgetpartierne fremhævet en forsøgsordning med gratis psykologhjælp til udsatte unge til 600.000 kroner.

Løftebrud?
Selv om Venstres Johannes Hecht-Nielsen i sin ordførertale kritiserede de øvrige partier bag budgettet for manglende mod til prioriteringer og effektiviseringer, han ville blandt andet have hævet lejen for kolonihaverne, så var det blandt partierne i rød blok, at debatten var hårdest i byrådssalen. Her lød budskabet fra Lokaldemokraternes Jan Ryberg og Enhedslistens Haldis Glerfoss, at Socialdemokraterne og SF havde forladt venstrefløjen og at det ikke længere gjorde nogen særlig forskel,om vælgerne stemte på Konservative eller Socialdemokratiet og SF.

- Man taler i Socialdemokratiets bagland om, hvorvidt det overhovedet giver mening at stille om med sin egen borgmesterkandidat, lød det skarpt fra Lokaldemokraternes Jan Ryberg, der også påpegede det faktum, at Socialdemokraternes Henrik Møller umiddelbart før budgetforhandlingerne var gået ud i medierne og sagt, at partiet ikke ville kunne stemme for lukninger af biblioteker. Derudover sagde han, at det var et godt budget for »de rige og raske«, men et rigtig skidt budget for de gamle og handicappede.

Møller: Social balance
Socialdemokraternes Henrik Møller mente dog bestemt, at det gav mening at blive i forhandlingslokalet.

- Jeg synes, at vi har fået et budget, hvor vi har sikret den sociale balance, som er vigtigt for os, sagde han blandt andet. Han erkendte dog, at der også var tidsler.

- Jeg forstår godt beboerne på Vapnagaard ikke er trygge. For man ved, hvad man har. Men jeg er faktisk fortrøstningsfuld. Jeg tror, at vi i fællesskab med boligselskabet, foreninger og frivillige får skabt et rigtig godt tilbud med læsesal, medborgercenter, lektiecafé, arrangementer og biblioteksudlån som på Bølgen i Ålsgårde. Det skulle gerne være et sted endnu flere vil benytte - gerne flere gange om ugen, sagde han.

Skattelettelse
Budgettet betyder en skattelettelse i form af sænkning af grundskylden til 28,5 promille og dækningsafgiften for erhvervslivet til 6,8 promille. Endelig bliver afgiften på udendørsservering afskaffet. Socialdemokraterne stemte sammen med SF ikke for sænkningerne af grundskyld og dækningsafgift.

arrow Om kulturpolitiske prioriteringer
21. oktober 2016 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:03
arrow Åh nej - fatter de, hvad de har gjort ?
19. oktober 2016 kl. 14:40 Opdateret: kl. 14:44
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?