20. februar 2018
Flammerne havde godt fat i taget, da brandvæsenet nåede frem. Foto: Bjørn Nielsen/bpln.dk
Flammerne havde godt fat i taget, da brandvæsenet nåede frem. Foto: Bjørn Nielsen/bpln.dk
Foto: Bjorn Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandhunde afslørede at storbrand var påsat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandhunde afslørede at storbrand var påsat
Helsingør - 24. januar 2018 kl. 03:58
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den voldsomme brand 3. januar i en ejendom i Kvistgårds erhvervsområde bliver efterforsket af politiet, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Bygning stod i flammer: Kæmpe udrykning sendt afsted

Klokken 05.41 onsdag 3. januar går alarmen hos Helsingør Kommunes Beredskab, som rykker ud med brandbilerne fra stationerne i Espergærde og Tikøb til adressen Hejreskovvej 11B i Kvistgårds Industrikvarter.

Her står det klart, at der er tale om en voldsom brand, hvor flammerne har fået godt fat i taget, som er overtændt.

Det får brandvæsenet til at tilkalde assistance fra brandstationen i Helsingør, og fra Nordsjællands Brandvæsen og Frederiksborg Brand og Redning. De to nabobrandvæsener bidrager blandt andet med tankvogne.

Da branden var på sit højeste var cirka 40 brandmænd i gang med slukningsarbejdet i bygningen, som består af tre forskellige lejemål som huser et campingudstyrsfirma, et lager for en håndværksvirksomhed og et arabisk bageri.

Ingen mennesker var befandt sig i bygningen, da brandvæsenet rykkede ud, men en schæferhund, som stod i et bur ude foran bygningen, blev reddet, og sendt til et dyreinternat.

Hunden var ifølge avisens oplysninger ejet af folkene bag bageriet i ejendommen.

Branden blev meldt slukket klokken 10, og først adskillige timer senere var efterslukningsarbejdet slut.

Selv om der var sket store ødelæggelser i bygninger, og særligt i den del ejendommen, som husede bageriet, så har teknikerne fra Nordsjællands Politi alligevel været i stand til at fastlægge den mest sandsynlige brandårsag.

Og sagen bliver nu efterforsket som en påsat brand, oplyser politikommissær Henrik Gunst, der er leder af afdelingen for personfarlige kriminalitet, til Frederiksborg Amts Avis.

Brandbar væske

- Vi har haft brandhunde ude på stedet, og de fik snuset sig frem til, at der fandtes spor af brandbar væske spredt rundt på stedet, siger Henrik Gunst.

Han fortæller endvidere, at den brandbare væske blev fundet i den del af bygningen, som husede bageriet.

Der er endnu ikke nogen, som er blevet sigtet i sagen, og efterforskningen er fortsat i gang.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk