4. august 2021
Helsingørs hidtil eneste borgerrådgiver, Peter Korsgaard, der blev afskediget i forbindelse med budgettet for 2020, udtalte i flere tilfælde alvorlig kritik mod kommunens forvaltninger. Det gjaldt eksempelvis i en sag om en borger, som - ulovligt - havde fået afvist aktindsigt i sin sag om bevilling af fleksjob. I samme sag blev det kritiseret, at forvaltningen heller ikke havde levet op til dets notatpligt. Der blev også givet kritik i en sag, hvor en hjerneskadet mand havde svært ved at få tildelt en passende beskyttet bolig. Endelig blev der udtalt kritik i en sag om en arbejdsskadet borger, som mere eller mindre var blevet holdt hen i fem år, efter han på baggrund af en arbejdsprøvning søgte om fleksjob.
Helsingørs hidtil eneste borgerrådgiver, Peter Korsgaard, der blev afskediget i forbindelse med budgettet for 2020, udtalte i flere tilfælde alvorlig kritik mod kommunens forvaltninger. Det gjaldt eksempelvis i en sag om en borger, som - ulovligt - havde fået afvist aktindsigt i sin sag om bevilling af fleksjob. I samme sag blev det kritiseret, at forvaltningen heller ikke havde levet op til dets notatpligt. Der blev også givet kritik i en sag, hvor en hjerneskadet mand havde svært ved at få tildelt en passende beskyttet bolig. Endelig blev der udtalt kritik i en sag om en arbejdsskadet borger, som mere eller mindre var blevet holdt hen i fem år, efter han på baggrund af en arbejdsprøvning søgte om fleksjob.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerrådgiver blev sparet væk - men var det nu en god idé?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Borgerrådgiver blev sparet væk - men var det nu en god idé?

Kommunens respekterede borgerrådgiver blev fyret ved indgangen til 2020. Et år senere søger kommunen om penge til at genoprette funktionen.

Helsingør - 21. juli 2021 kl. 03:56
Af Andreas Norrie

Mens udviklingen gik i retning af, at flere kommuner fik en borgerrådgiver, der typisk er ansat direkte af Byrådet udenom forvaltningerne, så valgte partierne bag budgettet for 2020, der var alle partier på nær EL og Lokaldemokraterne, at nedlægge funktionen.

arrow Læs også: Sådan bliver kommunens nye whistlebloverordning

Det betød, at borgerrådgiveren siden 2012, Peter Korsgaard, blev fyret. I stedet blev der indført en mindre omfattende funktion i form for rådgivning af borgere, som er kommet i klemme i systemet. Den betydeligt billigere løsning hed »anonym rådgivning« med åbningstid et par timer om ugen, hvor en socialrådgiver og en jurist fra kommunens forvaltninger kunne komme med mundtlig rådgivning til eksempelvis at forstå et brev eller afgørelse samt mulighederne for at klage.

Omvendt havde borgerrådgiveren mulighed for at udtale kritik af både afgørelser og sagsbehandling. Derudover udgav rådgiveren en årlig rapport med bemærkninger til udviklingen i forhold til klager og temaerne for klagerne.

Markant færre henvendelser

Interessen for at bruge den nye ordning ser indtil videre ud til at være begrænset. Således har der i 2020 kun været 13 henvendelser, der drejede sig om kommunal sagsbehandling. Det spiller dog også ind, at coronaen har betydet, at der blev lukket for personlige henvendelser i længere perioder.

Dette skal ses i forhold til, at borgerrådgiveren alene 2018 fik 277 henvendelser.

Om det er den beskedne interesse for den nye ordning, der er årsagen, fremgår ikke af referatet fra det sidste møde i Økonomiudvalget før sommerferien. Men det står klart, at et enigt udvalg gav forvaltningen i Center for Kultur, Erhverv, Politik og Organisation grønt lys til at søge statslige puljemidler til ansættelse af en ny borgerrådgiver. Hvis Helsingør får del i midlerne, så kan ansættelsen blive finansieret frem til 2024. Puljen er beregnet på kommuner uden borgerrådgiver, og skal styrke både dialog mellem borgere og kommune samt ikke mindst retssikkerheden.

Indstillingen fra forvaltningen, der blev støttet Økonomiudvalgets medlemmer, gik ud på, at man skulle søge om midler til en deltidsstilling som borgerrådgiver, og at man skulle give en tilkendegivelse om, at man ønsker at fortsætte ordningen, når puljemidlerne løber ud.

Årsagen til, at forvaltningen foreslår en deltidsstilling er, at det er tanken bag puljen på beskedne 30 millioner kroner, at så mange kommuner som muligt skal have del i midlerne, fremgår det af sagsfremstillingen.

Da borgerrådgiverfunktionen blev nedlagt sparede man årligt 715.000 kroner i lønudgifter til selve rådgiveren, cirka 10.000 til forskellig bistand og cirka 40 kroner i tolkeudgifter.

Cirka 56 af landets kommuner har ifølge den retspolitiske tænketank Justitia i dag en borgerrådgiver.

arrow Borgerrådgiver bliver afløst af billigere tilbud
17. januar 2020 kl. 04:32 Opdateret: kl. 14:14
arrow Besparelser rammer også topchef og borgerrådgiver
10. oktober 2019 kl. 18:07 Opdateret: kl. 18:07
arrow Byrådet skal igen stemme om ny »sladreordning«
20. september 2019 kl. 04:11 Opdateret: kl. 14:48
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?