20. oktober 2021
Sådan ser det vinderprojekt fra tegnestuen Vandkunsten, som kommer til at danne grundlaget for en kommende lokalplan for Sommariva-området, ud. Ilustration: TEAM Vandkunsten
Sådan ser det vinderprojekt fra tegnestuen Vandkunsten, som kommer til at danne grundlaget for en kommende lokalplan for Sommariva-området, ud. Ilustration: TEAM Vandkunsten
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligbyggeri vil kun skyde tre etager op: - Det kan I ikke være bekendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Boligbyggeri vil kun skyde tre etager op: - Det kan I ikke være bekendt

Det omdiskuterede boligbyggeri på Sommariva-grunden blev af et flertal besluttet til at blive en sikker, stille og rolig løsning med bygninger i maksimum tre etagers højde. Mindre afdæmpet var diskussionen om byggeriet på byrådsmødet mandag til gengæld.

Opdateret 13. oktober 2021 kl. 09:20
Helsingør - 13. oktober 2021 kl. 05:02
Af Thomas Kellermann

Sommariva-grunden på Nordre Strandvej, som omfatter grunden fra Blokhusvej og frem til Opheliavej mellem jernbanen og Strandvejen i Helsingør, har været genstand for debat i over to år.

arrow Læs også: Omdiskuteret boligbyggeri vækker atter stor debat: - Jeg synes, det har været trukket i langdrag

For der er nok at tage hensyn til, når det kommer til planlægningen af byggeriet forud for et grundsalg: Hvordan det ville passe ind i det øvrige nabolag, hvor meget udsigt ud over Øresund, det ville tage, og den økonomiske gevinst.

For sidstnævnte er det en faktor, hvor højt byggeriet må blive. Jo højere man bygger, jo flere kvadratmeter bliver inkluderet i salget - og jo mere økonomi er der i det.

Det var også noget af det, Lokaldemokraterne hæftede sig ved mandag, hvor Jan Ryberg sagde, at man går glip af "rigtig mange penge". Helt præcist hvor mange sagde han dog ikke noget om efter skarp instruks fra borgmester Benedikte Kiær (K), fordi det økonomiske aspekt af Sommariva-byggeriet er i et lukket notat.

- Men de penge skal skaffes et andet sted, tilføjede Jan Ryberg.

- I kan simpelthen ikke lave det om så sent. Det er direkte uanstændigt og økonomisk uansvarligt, sagde han også med henvisning til, at det før har været oppe at vende med fire etagers højde i byggeriet.

Diskussion

Han lagde hverken skjul på, at han er mindre begejstret ved tanken om en mere flad bebyggelse med mindre variation, og at de to store partier, De Konservative og Socialdemokratiet, "springer i mål":

- Det synes jeg ikke, I kan være bekendt. Nu kommer det (Sommariva-bebyggelsen, red.) til at ligge som en flad blok hele vejen hen. Med de fire etager tre steder havde der været adspredelse.

De fire etager tre steder er en henvisning til et af de højdescenarier, der kunne stemmes om, men som altså blev vraget til fordel for det fjerde skitserede højdescenarie - løsningen med bygninger i 2-3 etagers højde og i alt 20.600 etagemeter, der sælges.

Da der skulle stemmes, kunne Benedikte Kiær konstatere, at to hos De Konservative ikke stemte for det fjerde højdescenarie, ligesom resten i partiet gjorde. Forinden havde Jens Bertram også adresseret, at medlemmerne i partiet ikke var enige:

- Jeg har jo hørt, at nogle ynder at kalde vores parti for meget topstyret. Så i dag vil jeg vise, at vi ikke er topstyret ved at lade folk stemme, som de vil, sagde Jens Bertram også forinden.

Medlem af Økonomiudvalget Mette Lene Jensen (V) bemærkede, at "det jo er sådan, at vi har sat det her område til salg for at finansiere stadion":

- Så hvis vi reducerer med en etage yderligere, så har vi nok en økonomisk udfordring - for det er det, vi har estimeret med i 2015-2016 stykker, så hvis man reducerer i etagerne, gør man det nok på grund af valget forude.

En forklaring, Jens Bertram ikke var enig i:

- Fodboldstadionet, det er bygget og betalt og med i et budget for længe siden, så det forstår jeg ikke, vi skal snakke om (...). Det her salg har intet med stadion at gøre, sagde han og understregede, at han mener, fjerde scenarie er det rigtige.

Og det blev altså også vedtaget af et flertal i byrådet, at den nye Sommariva-bebyggelse bliver i 2-3 etagers højde og med 20.600 kvadratmeter.

Også Claus Christoffersen (S) gjorde opmærksom på, at det bestemt ikke er første gang, man har diskuteret højden på byggeriet:

- Det er en sag, der har været lang tid undervejs, og nu er vi ved målstregen. Det her handler om balance: Vi bygger i et område, men det skal passe ind i landskabet og stedet. Vi er landet på, at det er maksimum tre etager, og at man udbyder 20.600 etagemeter, som i scenarie 4. Vi sikrer, at højden passer til skrænten, så man stadig har udsigt udover Øresund og vandet.

arrow Nu skal højden på omstridt byggeri endeligt besluttes
19. september 2021 kl. 04:40 Opdateret: kl. 16:15
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?