27. juni 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilist skal i fængsel for at køre bil uden kørekort for 11. gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilist skal i fængsel for at køre bil uden kørekort for 11. gang
Helsingør - 07. maj 2019 kl. 04:01
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kostede en 45-årig mand fra Frederiksværk 80 dages fængsel, da han for 11. gang blev standset af politiet, mens han sad bag rattet i en personbil uden kørekort. I 2014 havde den 45-årige mand fået frakendt kørekortet i 10 år, og siden var det blevet til en række domme for overtrædelse af kørselsforbuddet.

arrow Læs også: Får mild straf i Umbrella-sagen

På grund af de mange gentagelsestilfælde rejste Anklagemyndigheden tiltale mod manden, og fornyeligt blev sagen behandlet ved Retten i Helsingør.

Her kom det frem, at den 45-årige mand i alt var tiltalt i fem forhold, hvor hovedforholdet var narkokørsel i Helsingør, og de fire andre forhold omhandlede kørsel i frakendelsestiden på de nordsjællandske veje.

Den tiltalte erkendte fire ud af de fem forhold - herunder narkokørslen.

Retten fandt det ikke tilstrækkeligt bevist, at den tiltalte skulle være skyldig i det sidste forhold om kørsel i frakendelsestiden, som han selv havde nægtet, og den 45-årige mand blev derfor frifundet for dette.

Retten lagde ved strafudmålingen blandt andet vægt på, at det var 11. gang, at den 45-årige var blevet taget for kørsel i frakendelsestiden, og at han var kendt skyldig i narkokørsel.

Udover de 80 dages fængsel har den 45-årige mand fået konfiskeret en bil, som han havde købt af sin kammerat for 8.000 kroner og ikke havde registreret sig som ejer af.

Helsingør
2. sektion side 6

arrow Politiet i kæmpe brøler?: Trak den forkerte pige i retten
07. maj 2019 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:19
arrow Tyveri fra udhuse til sommerhus
07. maj 2019 kl. 10:51 Opdateret: kl. 10:51
arrow Mand hentet af helikopter efter større ulykke
07. maj 2019 kl. 07:44 Opdateret: kl. 08:43

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede