

Se billedserie
Politiet beslaglagde lørdag en Porsche, som holdt parkeret på Nordvej i Helsingør. Bilen var stjålet og efterlyst, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.
Det var en forbikørende politipatrulje, som kl. 16.24 spottede den stjålne bil.
I bilen fandt politiet båden narko og en del kontanter.
- Vi har taget bilen ind til nærmere undersøgelse. Det at vi finder både kontanter og narko i bilen kan betyde, at den har været brugt til noget kriminelt, siger vagtchefen.
Politiet oplever i øjeblikket en række tyverier af store biler, som bliver udsat for kloning.
Det vil sige, at en stjålen bil er blevet forsynet med et nyt stelnummer. Dermed kan man slette dens fortid som stjålet og videresælges med stor fortjeneste.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her