20. oktober 2019
En læsehund  øger børns læselyst. Foto: Presse
En læsehund øger børns læselyst. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biblioteket mangler læsehunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biblioteket mangler læsehunde
Helsingør - 10. oktober 2019 kl. 07:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle kender begrebet »læsehest«, men de færreste ved formentlig, at der også er læsehunde, og dem mangler Bibliotekerne i Helsingør.

- En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet men tilbyder roen og nærværet, der skaber tryghed og tillid hos barnet, forklarer bibliotekar Ditte Lundstrøm.

- En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid.

Frivillig forening
Foreningen Læsehunde er en frivillig forening, som uddanner og certificerer læsehunde til biblioteker i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2014 af en gruppe fagpersoner inden for områderne bibliotek, undervisning, læsevejledning og hundetræning.

Læsehunden og dens ejer arbejder frivilligt og tilbuddet er gratis for alle parter.

Som læsehundeteam arbejder man ca. 1½ time ugentligt.

- Hvis du er den lykkelige ejer af en dejlig vovse, som er glad for børn og glad for at høre alverdens historier? Så vil du og din hund være med til at gøre en forskel for børn med læseudfordringer, som frivilligt læseteam, lyder det fra Ditte Lundstrøm.

Kravene
Kravene til læsehunde er, at de skal være fyldt 1 år. Hunden skal være sund og rask og følge det, af dyrlægen anbefalede, vaccinationsprogram og sundhedstjek.

Hunden skal acceptere at have tørklæde på, da det er hundens uniform. Læsehundens temperament er kendetegnet ved, at den først og fremmest er venlig, rolig og lydig.

Du kan læse mere om certificeringen på https://www.laesehunde.dk/bliv-frivillig/

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede