18. juni 2019
Bavarian Nordic har produktion og udviklingsafdeling her på Hejreskovvej i Kvistgård.
Bavarian Nordic har produktion og udviklingsafdeling her på Hejreskovvej i Kvistgård.
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bavarian Nordic fortsætter udvikling med underskud til følge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bavarian Nordic fortsætter udvikling med underskud til følge
Helsingør - 22. maj 2019 kl. 09:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Bavarian Nordic udvikler nye produkter, der skal fylde kassen, tager Kvistgård-selskabet endnu et underskud.

I 2019 forsøger Bavarian Nordic fortsat at udvikle den næste guldkalv, der skal forgylde selskabet. Imens må selskabet konstatere endnu et tab i, hvad der ventes at blive et underskudsår.

Det kan også ses på regnskabet for de første tre måneder af året, hvor driften i selskabet gav et minus før skat på 104 millioner kroner.
Bavarian Nordic producerer vacciner og udvikler lægemidler mod kræft.
Bavarian Nordics indtægter lander ofte i store klumper. Det kan være, når regeringer lægger ordrer, eller hvis selskabets samarbejdspartnere sender betalinger afsted efter fremskridt i udviklingen af lægemidler.
Det var på forhånd varslet, at Bavarian Nordic ikke regner med at få de store indtægter i 2019. En omsætning på 600 millioner kroner ventes at give et underskud på 360 millioner kroner. De forventninger fastholdes efter første kvartal.
2018 blev et venteår for Bavarian Nordic, hvor der ikke var nogle store ordrer eller store fremskridt i udviklingen af lægemidler.
Ifølge direktør Paul Chaplin kommer 2019 og 2020 til at kræve mere tålmodighed, mens Bavarian Nordic udvikler nye produkter.
I forbindelse med regnskabet udtaler han:
- Som udlagt i vores strategi, vil 2019 og 2020 være overgangsår for Bavarian Nordic, hvor vi foretager betydelige investeringer i forskning og udvikling samt i vores nye fyldefabrik ? alt sammen med det formål at sikre den fremtidige indtjening, vækst og profitabilitet.
I regnskabet fremlægger Bavarian Nordic tre strategiske mål. Det ene handler om at blive ved med at have en global førerposition inden for koppevacciner.
Derudover skal porteføljen af produkter under udvikling - det der kaldes pipeline - udvides inden for infektionssygdomme.
Inden for kræftimmunterapi håber selskabet at få nogle produkter på hylderne, som det kan begynde at sælge.
På alle tre områder afventer Bavarian Nordic svar på enten forsøg eller ansøgninger i 2019.

arrow Læs også: Bavarian Nordic fik underskud i venteår

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede