29. juli 2021
Sagen fra Nøjsomhed handler ikke bare om Boliggården og Helsingør Kommunes forståelse af ghettoloven, men også om selve lovens gyldighed. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Sagen fra Nøjsomhed handler ikke bare om Boliggården og Helsingør Kommunes forståelse af ghettoloven, men også om selve lovens gyldighed. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Baggrund: Blåstempler Nøjsomhed-opsigelser - Men sagen er langt fra slut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Baggrund: Blåstempler Nøjsomhed-opsigelser - Men sagen er langt fra slut

Retten i Helsingør har kendt Boliggårdens opsigelser i Nøjsomhed lovlige. Men sagen bliver nu anket til Landsretten, og en sag i Ligebehandlingsnævnet venter også.

Helsingør - 20. november 2020 kl. 18:07
Af Andreas Norrie

Fredag klokken 12.30 blev der første gang taget retslig stilling til, hvorvidt det almennyttige boligselskab Boliggården handlede lovligt, da det valgte at opsige 96 familier fordelt på syv opgave som led i en plan, som skulle få boligafdelingerne Nøjsomhed og Sydvej væk fra regeringens ghettoliste.

arrow Læs også: Hvor skal pengene til Vapnagaard-indsats findes?

En liste udarbejdes ud fra kriterier, som blandt andet består af andelen af tidligere straffede, kortuddannede, indkomst, folk med ikke vestlig indvandrerbaggrund og folk på offentlige ydelser som dagpenge og kontanthjælp.

De 96 beboere var nemlig så uheldige, at de boede i syv gavlopgange, hvor Boliggården vil indrette såkaldte tilgængelighedsboliger for lejere over 50 med fast beskæftigelse.

I sin afgørelse kom Boligretten frem til, at selve ghettopakkens regler på området ikke var ulovlige, og at opsigelserne af de pågældende beboere ikke var diskrimination i lovens betydning.

I første omgang havde 25 familier bakket op om at få prøvet sagen, men siden havde en stor del af dem valgt at takke ja til boligselskabets tilbud om genhusning andre steder i kommunen. Da sagen endeligt nåede frem til retten var der tale om 8 familier, som har samme advokat, og står bag Beboergruppen Nøjsomhed.

Ligeledes har der været udbetalt forskellige former for flyttehjælp og fraflytningsbonus. Beløb op til 40.000 kroner.

I retten var påstanden fra beboernes advokats, Morten Tarp, side, at det ikke alene, var den konkrete opsigelse, men også selve ghettovgivningen, som var i strid med grundlæggende principper. Således havde han nedlagt påstand om, at selve loven var i strid med menneskerettighedskonventionens bestemmelser om forskelsbehandling samt Grundloven. En holdning, som i øvrigt deles af menneskerettighedsorganisationen Amnesty Internationals danske afdeling, når det gælder spørgsmålet om diskrimination.

Imidlertid mente Retten i Helsingør ikke, at ghettoloven var ugyldig eller, at opsigelserne var ulovlige. Og det glæder direktøren for Boliggården Bent Frederiksen, som tiltrådte i stillingen efter selve planen for Nøjsomhed og Sydvej var besluttet.

- Det er naturligvis en god dag for os i Boliggården. Vi får slået fast, at vi har handlet efter reglerne, og ikke har foretaget diskrimination. Vigtigst for mig er nu, at vi kan komme videre, og vi altså også har 88 familier, som vi på en ordentlig måde har været med til skaffe nogle gode boliger, siger Bent Frederiksen fredag, som endnu ikke havde nået at nærlæse dommen.

Hører hjemme i landsretten

Hos sagens anden part, som er de 8 familier organiseret i Beboergruppen Nøjsomhed fastholder man modstanden mod opsigelserne, og giver samtidig udtryk for, at boligrettens dom ikke var uventet.

- Byretten i Helsingør har givet boligselskabet medhold i sagen. Dette havde vi desværre også forventet, da lignende principielle sager først forventes afgjort i Landsretten. Vi vil derfor nu anke og fortsætte kampen imod denne urimelige og diskriminerende lov i Landsretten. Vi vil stadig ikke tillade, at børnefamilier splittes og tvinges ud af deres hjem. Vi ønsker fortsat, at almene boliger skal være et sted, der værner om det gode fællesskab, og vi ønsker ikke et samfund, hvor politikere stigmatisere beboere eller boligområder. Alle borgere skal behandles lige, uanset hudfarve, race, uddannelsesniveau eller månedlige indtægt, hedder det i udtalelsen.

Deres advokat Morten Tarp understreger, at en anke har opsættende virkning, og vurderer, at beboerne har fat i det lange strå i sagen.

- Som jeg ser det, så er der tale om diskrimination, når beboere i Nøjsomhed stilles helt anderledes end beboere i lejligheder i eksempelvis Vapnagaard på baggrund af ghettoloven.

Beboer: Stressende

Den ene af beboerne er den 27-årige civilingeniør Riad Salamoun, der er sammen med resten af gruppen er klar til at gå hele vejen gennem det retslige system

- Vi regner med, at Landsretten er mere modige, når det gælder om at sige fra overfor den diskrimination, som ikke bare sker i forhold til hudfarve men også i forhold til kortuddannede. I(Frederiksborg Amts Avis) har jo selv kunne offentliggøre papirer, som viser, hvordan man specifikt har set på hudfarve, siger Riad Salamoun.

Han ved godt, at det er mindre gruppe end tidligere, som står bag sagen, og fortsat vil blive boende.

- Det synes jeg er helt naturligt. Det er en stressende situation, og det har jeg fuld respekt for. Det er også stressende for min familie. De ældre har oplevet borgerkrigen i Libanon, og bliver presset af en sådan situation, siger han.

Flere sager
Sagen i Helsingør er ifølge advokat Morten Tarp den første på sit område. En lignende sag fra Slagelse blev med det samme henvist til Landsretten på grund af den principielle karakter. Derudover venter også i Landsretten en sag om Ghettolov fra Mjølnerparken på Nørrebrog, der dog ikke er fuldt ud sammenlignelig.

Endelig skal Ligebehandlingsnævnet også behandle en klage fra Institut for Menneskerettigheder. Påstanden i klagen læst, lyder på forskelsbehandling på grund etnicitet, og baserer sig blandt andet på de dokumenter fra de lukkede møder i Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen, som Frederiksborg Amts Avis i juni kunne afsløre.

Både boligselskab og kommune afviser, at dokumentet har været afgørende for, hvem der bliver opsagt. Der henvises i stedet for rent fysiske fordele ved at indrette tilgængelighedsboliger ved netop de valgte opgange.

arrow Borgmesterparti kom i mindretal i Vapnagaard-sag
30. april 2021 kl. 04:50 Opdateret: kl. 10:44
arrow Vapnagaard-indsats ender på Byrådets bord
23. april 2021 kl. 05:10 Opdateret: kl. 14:54
arrow DEBAT: Flere langtidsledige i job
11. marts 2021 kl. 21:34 Opdateret: kl. 15:27
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?