

Se billedserie
I eftersommeren 2019 blev der ryddet en bred stribe skov gennem Hornbæk Plantage. Elforbindelsen til Sverige via søkabler er fra 1973, og skal fornyes. Arbejdet har foregået fra efteråret 2019, og forventes afsluttet i september 2020. Pt. er elkablerne anlagt på land gennem Hornbæk Plantage. Stien nede langs vandet er spærret med hegn.
Medio maj fjernes de gamle elkabler i Øresund. Hertil anvendes en stribe specialskibe. Med forventet start 28. maj måned vil der blive trukket 4 søkabler i de 200 meter plastrør, som ligger klar i havet. Til sidst ryddes op, og bunkeren i arbejdsområdet vil blive fjernet.
Den tidligere mangeårige lektor i matematik og fysik på Helsingør Gymnasium, Steen Toft Jørgensen, som i dag er ekstern lektor på DTU, har fulgt arbejdet fra starten, og har lavet informativ en billedserie, som kan ses her på siden.
Her kan man også finde hans billedserie om begyndelsen på det store anlægsarbejde.
Hvis du ønsker at læse mere om projektet, så kan man også følge hjemmesiden https://steen-toft.dk/fysik/elkabel/
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her