18. december 2017
Foto: Victor Viemose
Foto: Victor Viemose
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Astronomi-ekspert: Det kan du opleve på stjernehimlen i december

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Astronomi-ekspert: Det kan du opleve på stjernehimlen i december
Helsingør - 01. december 2017 kl. 19:28
Af Allan Reib
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er store oplevelser i vente på stjernehimlen i årets sidste måned. Den astronomi-kyndige Allan Reib fra Helsingør fortæller her, hvad der er i vente.

Søndag den 3.december står fuldmånen op kl. 16.12 i østnordøst. Brug mobil- eller helst digitalkamera for at få et godt foto af opgangen. Månen er meget tæt på Jorden. Så tæt, at vi kalder det supermåne. Afstanden er blot 357.970 km. Man kan ikke se, at månen er større. Den er kun 12 - 14 procent større end en almindelig måne, men månelyset er omkring 30 procent kraftigere, end når den er længst fra os. Hos prærieindianere i Nordamerika jog man børnene ind i tipierne, når fuldmånens lys hærgede landskabet. Bundniveau

Solen når sit bundniveau torsdag den 21. december kl. 17.28. Denne dag står solen i zenit over den sydlige vendekreds. Vor nærmeste stjerne når ved middagstid blot 10 grader over den sydlige horisont. Knyt hånden og ret den mod solen. Når knytnævens underside hviler på jordoverfladen vil knoerne ramme solskiven. Så en knytnæve dækker ca. 10 himmelgrader. Længden af natten i vintersolhvervsdøgnet er ca. 17 ½ time. Når vi har sommersolhverv er natten 6½ time lang.

Det "rigtige nattemørke", som er basis for seriøse observationer, indledes, når solen er 18 grader under horisonten. Det defineres som "astronomisk tusmørke". Når solen er 6 grader under horisonten taler vi om "borgerligt tusmørke". Når solen er 12 grader under horisonten kaldes for nautisk tusmørke.

Hvis man vil på planetjagt i julemåneden foregår det på morgenhimlen. Planeterne Jupiter, Mars og Merkur vil være synlige. Jupiter vil være det klarest lysende objekt på den sydøstlige himmel kl. 06.30 i starten af måneden. Som kontrast til den hvidligt lysende Jupiter, opleves Mars virkelig markant rød og er samtidig væsentlig svagere. Jupiter opholder sig stjernebilledet Vægten, et uanseligt billede uden klare stjerner, mens Mars de første 3 uger i december befinder sig i Jomfruen. Umiddelbart efter vintersolhverv vandrer Mars ind i Vægten. D. 7. januar 2018 vil man på morgenhimlen kunne opleve et særligt smukt syn, når de 2 planeter mødes i Vægten. 0,2 grader adskiller de 2. Det er tæt! Til sammenligning dækker månens diameter ca. ½ himmelgrad.

I sidste uge af december bliver det muligt at observere Merkur, den solnære planet. Op imod nytår kan man fange den lille planet i sydøst ved 7 tiden. Den er klart lysende, svagere end Jupiter, men stærkere end Mars. Den lave himmel højde bevirker, at Merkur får en noget urolig fremtræden, da dens lys skal passere gennem en større del af jordens atmosfære.

Rumsonder omkring Jupiter og Mars

Rumsonden "Juno", som NASA står bag og som DTU Space har leveret stjernekameraet til, gik i kredsløb om jætteplaneten Jupiter den 5. juli 2016 efter 10 års forberedelse, 5 års rejse og 3 milliarder kilometers rumrejse. Missionen slutter i februar 2018. Sonden sendes så ned i Jupiters ærtesuppe af atmosfære og bliver tilintetgjort.

Rumsonderne "Maven" gik i kredsløb om Mars d. 22. september 2014. Sonden "Mangalyaan" d. 24. september 2014. ESA`s "ExoMars Trace Gas Orbiter" og landeren "Schiaparelli" ankom til den røde planet i oktober 2016. "Schiaparelli" landingen mislykkedes, mens orbiteren er i fin form. I 2018 vil sonden komme i det rette kredsløb.

Intime himmelmøder i december

Torsdag d. 14. december kl. 05.00 står et smalt månesegl 6 grader nord for Mars. Månen er ca. 14 procent belyst.

Torsdag d. 14. december kl. 07.00 står månen knap 6 grader nord for Jupiter.

I sin årlige bane omkring solen passerer jorden gennem kometernes lange haler af støv, som de har efterladt sg i rummet. Det giver anledning til ekstra mange stjerneskud på himlen. I løbet af året kan man opleve omkring 14 stjerneskudssværme. Den hidtil kraftigste sværm har været på ca. 150.000 stjerneskud i timen. Det svarer til ca. 41 skud i sekundet.

I november oplevede vi et spektakulært og meget kraftigt stjerneskud på himlen over Danmark. En bolide, en ildkugle. Et stjerneskud, som har en lysstyrke som Venus, eller klarere, kaldes for en bolide eller ildkugle. Det hidtil kraftigste ildkugle man har observeret havde en lysstyrke som lå mellem fuldmånen og solens. Ildkugler kan give et lydmursbrag. De er meterstore objekter, som flammer op, når de gennembryder jordens atmosfære. "Almindelige" stjerneskud" har støvkornsstørrelse og brænder op i atmosfæren i 80 - 120 kilometers højde.

Stjerneskudssværme

I december skal vi holde øje med stjerneskudssværmene "Geminiderne", "Coma-Bereniciderne", "Monocerotiderne" og "Sigma-Hydriderne".

"Geminiderne" er aktiv fra tirsdag d. 5. december til fredag d. 15. december. Radianten det tilsyneladende udgangspunkt for stjerneskuddene, ligger ca. 1 himmelgrad sydvest for Tvillingernes hovedstjerne Castor, den svageste af Tvillingernes hovedstjerner.

Natten mellem tirsdag d. 12. og onsdag d. 13. december kulminerer sværmen. Man kan forvente 120 stjerneskud i timen. Det er mange, når man almindeligvis udenfor sværmerierne kun ser 5 - 7 stjerneskud i timen. "Geminiderne" bryder gennem vor atmosfære med 35 km i sekundet. "Ophavet til den givtige sværm skyldes den planetoiden "Phaeton", som har en omløbstid omkring solen på 1,4 år.

»Ursiderne«

Fra fredag d. 15. december og frem til juleaften skal man holde øje med "Ursiderne", hvor radianten ligger i Lille Bjørns "vognkasse". Maximum finder sted natten mellem onsdag d. 20. og torsdag d. 21. december. Forvent omkring 10 stjerneskud i timen. Skuddene stammer fra kometen 8P/Tuttle. Også disse skud har en hastigheder på 35 km i sekundet.

Under Karlsvognen finder vi "Berenices Hår eller Lokker". Dette svage stjernebillede byder også ind med en sværm. Fra midt i december til midt i januar er sværmen aktiv. Kulminationen sker mandag d. 18. december, hvor håret fra den ægyptiske dronning Berenices d. 2. "afgiver" 5 - 10 skud i timen. Det er rigtige hurtige stjerneskud med hastigheder på 65 kilometer i sekundet.

"Monocerotiderne"

Stjernebilledet Enhjørningen hører heller ikke til de iøjnefaldende billeder, men har dog også sin sværm. Den er beskeden. Blot 2 i timen. Det indtræffer fredag d. 8. december. Enhjørningen ses under stjernebilledet Lille Hund. Hastigheden på stjerneskuddene er her på 40 km i sekundet.

Under stjernebilledet Løven ses stjernebilledet Hydraen, også kendt som Søslangen Et langstrakt billede uden klare stjerner. Manag d. 11. december kan man se ca. 4 stjerneskud i timen. Skuddene har hastigheder på omkring 60 km i sekundet.

Galleri Orion

Nytårsaften ved 23 tiden holder "Galleri Orion åbent". Orion med den røde kæmpestjerne, Betelgeuze i Orions højre skulder er nem at finde. Rigel, som er blålig, er også meget tydelig. Naturligvis er det den centrale del af Orion, som nok er lettest genkendeligt. 3 klare stjerner markerer jægerens bælte. Hvis man trækker en linie nedad til venstre, finder man Sirius, himlens klareste stjerne, som er hovedstjerne i Store Hund. Lille Hund med hovedstjernen Procyon ses foroven til venstre. Lige over Lille Hund er Tvillingernes hovedstjerner Castor og Pollux iøjnefaldende. Nær zent står Capella flot i stjernebilledet Kusken.

Til galleriet hører også stjernebilledet Tyren, med Aldebaran, "Tyrens røde øje" og en rød kæmpestjerne. Tyren har også 2 åbne stjernehobe. Hyaderne og Plejaderne, også kendt som Syvstjernen, som med det blotte øje ligner en miniatureudgave af Karlsvognen. Brug en håndkikkert til at se nærmere på Syvstjernen. Det er en smuk oplevelse. Afstanden til hoben er 444,2 lysår. Lyset blev sendt derudefra, da Frederik d. 2. var konge i Danmark.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk