20. juli 2019
Katie Thiroux gæster Hornbæk Jazzklub med sin trio, som består af Katie Thiroux US (bass,vokal), Martin Schack, DK (piano) og Matt Witek, US (trommer). Foto: Presse
Katie Thiroux gæster Hornbæk Jazzklub med sin trio, som består af Katie Thiroux US (bass,vokal), Martin Schack, DK (piano) og Matt Witek, US (trommer). Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmelderrost amerikansk sangerinde i jazzklubben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmelderrost amerikansk sangerinde i jazzklubben
Helsingør - 20. februar 2019 kl. 09:40
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag 1. marts klokken 20.30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til Katie Thiroux Trio i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde. Den amerikanske stjernebassist og sanger Katie Thiroux gæster Hornbæk Jazzklub med sin trio, som består af Katie Thiroux US (bass,vokal), Martin Schack, DK (piano) og Matt Witek, US (trommer).

Katie Thiroux er tydeligt inspireret af de store mestre, særligt Ray Brown. Repertoiret tager udgangspunkt i den klassiske jazz og består af kendte jazzstandards men i moderne arrangementer som er både iørefaldende og ofte overraskende. Katie Thiroux er hastigt på vej til at blive et stort navn på den internationale jazzscene.

Hendes debutudgivelse "Introducing Katie Thiroux" fra 2016 blev kåret som "Årets debut" af flere anerkendte medier som for eksempel Huffington Post, NPR Critics Poll, All About Jazz og Jazz Journalists Association.

Hendes seneste udgivelse "Offbeat" fra efteråret 2017 blev af Musikmagasinet Downbeat fremhævet som en af de bedste udgivelser i 2017.

I sommeren 2017 optrådte hun med sin trio i 10 uger på Quincy Jones' jazzklub i Dubai og tog derefter på release-tourné med sit nye album "Offbeat", en tourné som bl.a. bragte hende forbi Danmark, hvor hun tog publikum med storm.

Entrén er 100 kroner for medlemmer og 150 for ikke-medlemmer.

Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra en halv time før koncertstart.

Ved spisning i Kulturhuset BØLGEN fra klokken 19:00, er det nødvendigt på forhånd at købe spisebilletter. Køb af spisebilletter kan foretages via www.billetten.dk eller ved personlig henvendelse i Kulturhuset Bølgen i Ålsgårde.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede