17. februar 2019
Modelfoto
Modelfoto
Foto: oneinchpunch/Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 92-årig er næsten blind: Kommune nægter at give ham plejehjemsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

92-årig er næsten blind: Kommune nægter at give ham plejehjemsplads
Helsingør - 15. januar 2019 kl. 11:31
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Einer Svend Flintrup på 92 år har stort set mistet synet, han kan dårligt gå og så føler han sig utryg i sit ejet hjem i Ålsgårde og mangler selskab.

arrow Læs også: Fremtidens ældreomsorg

Det eneste han ønsker sig er at komme på plejehjem. Det vil Helsingør Kommune dog ikke tillade, at han kommer, da alderdom i sig selv ikke er et kriterie.

Det har Helsingør Dagblad gennem de seneste dage beskrevet.
Helsingør Kommune har nemlig vurderet, at Einer Svend Flintrup ikke opfylder kriterierne for at komme i betragtning til en plejebolig

- Jeg kan ikke sætte kopperne op i skabene, og jeg kan ikke tage mit tøj på. Det tager i hvert fald lang tid, og jeg føler mig meget utryg. Meget. Jeg kan ikke rigtigt forstå, at jeg skal have det sådan, siger Einar Svend Flintrup til TV 2.

Hans datter, Lone Flintrup, har også meget svært ved at forstå, hvorfor hendes far ikke kan komme på plejehjem.

Til TV 2 fortæller hun, at både familiens egen læge og ét af byens plejehjem har vurderet Einar Svend Flintrup til at være ”plejehjemsmoden”.

Men på trods lægens og plejehjemmets vurdering, fastholder Helsingør kommune altså, at den 92-årige mand ikke er berettiget til en plejehjemsplads.

- Vi vurderer, at du ikke har et omfattende plejebehov, der kræver hjælpeforanstaltninger, ofte på skiftende tidspunkter på døgnet, og som ikke kan tilbydes i en almindelig bolig, lyder begrundelsen fra kommunen til Einar Svend Flintrup ifølge Helsingør Dagblad, skriver TV 2.

Sagen har nu fået Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, til at kalde ældreminister Thyra Frank i samråd. Det skriver hun i et opslag på Facebook.

- Det her virker ærlig talt uværdigt. Er det virkelig her ældreplejen i Danmark er kommet til? Hvis det står sådan her til nu - hvordan vil det så ikke blive, når der om ganske få år er 1/3 flere ældre over 80 år - og der ikke er fulgt penge med til de mange flere ældre? Dét vil jeg nu tage op med ældreministeren i et samråd.

arrow En sang fra de varme lande
26. januar 2019 kl. 15:32 Opdateret: kl. 13:36
arrow Kan vi være det bekendt ?
24. januar 2019 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:41
arrow Ingen skal finde sig i digital chikane og trusler
21. januar 2019 kl. 10:36 Opdateret: kl. 10:36

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk