28. september 2021
Dommen lød på 10 måneders fængsel.
Dommen lød på 10 måneders fængsel.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 71-årig mand affyrede to skud mod sin kone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

71-årig mand affyrede to skud mod sin kone

Han erkendte sig skyldig og blev idømt 10 måneders fængsel.

Helsingør - 27. juli 2021 kl. 10:32
Af Dorte Møller Rasmussen

Betjente i skudsikre veste rykkede en mørk januaraften ud til bebyggelsen Sjølundsparken, hvor en 71-årig mand ved 21.15-tiden havde affyret to skud i sit hjem.

arrow Læs også: Sigtet for drabsforsøg mod hustru: Jeg har to kugler i geværløbet, en til dig og en til mig!

Ingen kom fysisk til skade under det dramatiske optrin, men i anklageskiftet, som blev læst op i Retten i Helsingør, da sagen blev behandlet, hedder det, at den 71-årige er tiltalt for »forsætlig farevoldelse efter straffelovens paragraf 252 og trusler efter straffelovens paragraf 266 ved på hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for nogens liv og førlighed samt på en måde, der er egnet til at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv m .v. at have truet med at foretage en strafbar handling, idet han fremtog et dobbeltløbet jagtgevær som han ladede med to patroner, hvorefter han gik ind i stuen, hvor hans hustru sad i sofaen. Under tumult/kamp i forbindelse med, at han ønskede at true med geværet, afgik to skud, hvilket bragte hustruens liv og / eller førlighed i nærliggende fare.

Erkendte

I retten erkendte den 71-årige ingeniøruddannede mand sig skyldig. Han er ikke tidligere straffet, og det samt mandens alder og sindstilstand gjorde, at retten formildede dommen, som lød på 10 måneders fængsel.

Manden blev desuden dømt for ikke at have opbevaret jagtgeværet samt ammunition forsvarligt.

Den 71-årige har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen den 10. januar, så hans straf var udstået med varetægtsfængslingen.

Retten konfiskerede i øvrigt det dobbeltløbede jagtgevær, som blev brugt under skuddramaet, og desuden blev han dømt til at betale sagens omkostninger samt 10.000 kroner i tort til sin hustru.

Stemmer du til kommunalvalget i år?